Rygning strengt forbudt

Titel: Hånværkere på valsen. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 6 af 9 < Tilbage

Skilt i smedegade København. Svendestiftelsen i Smedegade, København, med udhængt skilt fra 1739.

Endnu et vigtigt inventar i krostuen var det store pibebræt, der indtog en fremskudt stilling på væggen.

På en bestemt aften i ugen holdt oldgesellen "anfrag", dvs. han fremstillede den laugets nys optagne svend og spurgte, om der var nogen, der havde noget at sige ham på. Nogen særlig højtidelighed holdtes ellers ikke i den anledning som i mesterlauget, da svendene jo ret hyppigt skiftede.

Fra denne dag måtte de så af deres lønning udrede de sædvanlige afgifter til fælleskassen: sygepenge (Krankestyr), vandrepenge til geskænken og bøder for overtrædelser af Skråen (landsvedtægten, lovene).

Var det en fælleskro, måtte der passes godt på, at hvert laug behandledes med den ærbødighed, der tilkom det, for der var en ganske bestemt rangforordning blandt dem, som blev strengt overholdt.

Også blandt svendene selv var der en rangforordning, hvori de ældste dannede et særligt aristokrati, der nok skulle vide at holde den yngre i ave.

De yngste kaldtes "Pibeungerne", fordi deres omgang med tobakspiben var af så ny dato, for i deres drengeår havde det været dem strengt forbudt at ryge. Havde de overtrådt dette forbud og var det blevet opdaget, at de røg i smug, kunne det komme dem dyrt at stå ved svendeindvielsen, hvor da overraktes dem en pibe, der var stoppet med hønsegødning og anden uhumskhed.

Pibeungerne måtte heller ikke blande sig i samtalen når "Krorødderne" talte.

Oprindelig kaldtes nemlig de ældste krorødder, som en hentydning til deres erfaringer på krolivets område.

Men efterhånden gled denne betegnelse over til at kendetegne det pak, som år efter år fyldte kroerne med deres ubehagelige, skrydende og autoritetsnedbrydende snak.

< Tilbage Til side 7 >