Håndværkere på valsen

Kategori: Menneskelivet. Udgivet 1925. Side 1 af 9

Svendebrev. Et svendebrev fra ca. 1785

Nu er det ret sjældent, at en håndværker- svend vandrer ud til fremmede lande for at se sig om og lære noget nyt.

I laugstiden, dvs. før 1857, var det almindeligt, at enhver svend foretog en større eller mindre rejse, og på den anden side af år 1700 var det endog en pligt, som enhver håndværkersvend måtte følge, og uden hvilken han ikke kunne blive mester.

Endnu lever der svende, der har været "på valsen", gået på deres fod fra by til by, arbejdet en uge eller en måned på de steder, hvor de fandt, at der var rart at være og noget nyt at lære, og derved tjent så meget, at rejsen kunne fortsættes.

De færreste, selv blandt dem, der i sin tid havde været "på valsen", vidste, hvad disse to ord egentlig betød. Oprindelig hed det "på vallen", og Vallen var den vandring omkring til mestrene for at søge arbejde, som de rejsende svende måtte foretage, når de på svendenes herberg havde efterset valtavlen.

Men hele denne vandring var blandt håndværkerne i tidligere dage eet stort frimureri med de forunderligste udtryk og de særeste cermonier, som alle måtte være godt inde i. Der skal derfor her gives et billede af, hvorledes håndværkerlivet var, den gang svendene vandrede.

I middelalderen kendte man ikke til begrebet: en svend. Håndværkerens medhjælper var hans dreng, og så han sig ikke i stand til at nedsætte sig mester, ja så blev han ved med at være dreng hele sit liv.

Ført i 1400 tallet, da håndværkerne herhjemme begyndte at få fast fod i samfundet, da de skabte deres organisationer: Laugene, og da næringslivet undergik en forandring, først da skød svenden sig ind mellem mester og dreng, så at svend kom til at betegne den udlærte, den, der havde gjort sit svendestykke.

Knap 200 år senere kom der en ny ændring i hånværkernes forhold. Denne gang var det svendene, der rejste hovedet og fik dannet deres egne laug. Det skete under indflydelse af den fra Tyskland kommende "zunft".

Ved zunften må i korthed forstås dels det indbyrdes sammenhold for håndværkets æres skyld, dels et stort ydre apparat med en mængde cermonier, som blandt andet fik sit udtryk ved svendeindvielserne.

Til side 2 >