1. Røntgenstråler
2. Forsøg på at forklare energiens udstråling
3. Den tyske fysiker Wilhelm Conrad Røntgen
4. At påvise tilstedeværelsen af røntgenstrålerne
5. Optagelse af et røntgenfotografi
6. De moderne røntgenrør - Coolidgerørene
7. Røntgenstråler i lægevidenskabens tjeneste
8. Farer ved røntgenstrålernes virkning
Forsøg på at forklare energiens udstråling
Man lukker skodderne for, og det bliver mørkt. Solens stråler lukkes ude ved hjælp af en skærm, hvis materiale er af en sådan beskaffenhed, at lyset ikke formår at gennemtrænge det.
Sollyset medfører også varmestråler, men disse er i stand til at passere glasset, så Solen kan give varme ind i stuen. Kakkelovnen udsender også varmestråler, men disse standses af kakkelovnsskærmens asbest og staniol og i modsætning til solens stråler af glas.
Den elektriske strøm løber med lethed gennem kobbertråden, men standses af gummi, ebonit og porcellæn.
Lyden forplanter sig gennem luften, men kan dog helt eller delvis lukkes ude ved tykke filtdøre. Gennem vand løber den derimod hurtigt. Forfatteren boede nogle dage i en lystbåd i Stockholms havn. Daglig hørtes en underlig spæd klokkeklang nede i kahytten, men derimod aldrig på dækket. Den gentoges uregelmæssigt med få sekunders mellemrum og aldrig om natten. Først dage efter blev det opklaret, at lyden stammede fra hakkeslagene ved et stenbrud, der lå en milsvej borte.
Ja, men hvad er varme ? Hvad er lyset ? Og elektriciteten ? Hvad er energien ? Eller stråler ?
Det er uhyre vanskeligt at svare på alle disse spørgsmål.
Når man vil forsøge at forklare energiens udstråling, er man straks inde på livet af den højeste teoretiske videnskab, og endda kommer man til kort.
Vi lærer, at alle disse udbredningsformer - strålerne - beror på en bølgebevægelse. Når lyset fra fjerne kloder kan nå ned til os og ses som det milde, funklende stjernelys, grunder det sig på tilstedeværelsen af et stof, - "Æteren" har man kaldt det - der som selve ur-stoffet gennemtrænger alt: det ufattelige verdensrum, stuerne vi færdes i såvel som Jordens indre. Det er dette stof, hvis smådele kommer i svingning. Disse svingninger er regelbundne som pendulsvingninger, men langt hurtigere. Og til hver art af bølgebevægelse modsvarer der en ganske bestemt type svingninger.
Således er lyset en bølgebevægelse i "Æteren". Trådløs telegrafi kommer i stand ved elektriske bølger, og så fremdeles.
Disse bølger befinder sig ikke lige vel i alle legemer. stråler af en bestemt art standses for eksempel af et materiale, der lader stråler af en anden art gå igennem sig. At strålerne er passeret igennem, konstaterer vi som regel ved vore sansers hjælp. Vore øjne ser, om der endnu er lys, vore følenerver i huden afgør, om det er varmt o.s.v.
Men vi har også andre hjælpemidler. Vi kan således måle varmen og bestemme dens tilstedeværelse med et termometer, og vi kan anbringe en fotografisk plade for at påvirke lyset.
Alle disse fænomener spiller nu ind med, når vi får med røntgenstråler at gøre.
< Tilbage Til side 3 >