1. Røntgenstråler
2. Forsøg på at forklare energiens udstråling
3. Den tyske fysiker Wilhelm Conrad Røntgen
4. At påvise tilstedeværelsen af røntgenstrålerne
5. Optagelse af et røntgenfotografi
6. De moderne røntgenrør - Coolidgerørene
7. Røntgenstråler i lægevidenskabens tjeneste
8. Farer ved røntgenstrålernes virkning
Røntgenstråler i lægevidenskabens tjeneste
Billedet er et eksempel på, hvorledes røntgenstrålerne kan assistere i skotøjsmagasiner. Bemærk alle hægterne, sømmene i hælen, samt dupperne på snørebåndene, der tilsyneladende svæver frit ude i luften.
En følge af røntgenstrålernes retlinede forløb er foriøvrigt, at det billede vi får frem ved røntgenfotografering i ordets egentlige forstand kun er en "skygge af sandheden".
Af de anvendelser, røntgenstrålerne har fået, er brugen i lægevidenskabens tjeneste endnu langt den vigtigste. Og kun dette felt skal nærmere behandles her.
Ikke alene inden for den teoretiske fysik spiller røntgenstrålerne en betydelig rolle, men også i teknikken, særlig ved materialeafprøvning vinder røntgenmetoderne mere og mere anvendelse.
Og så er der endelig sådanne specielle felter som røntgen i toldvæsenets og politiets tjeneste. For ikke at tale om røntgeninstallationerne i store skotøjsmagasiner, for at ekspedienterne kan overbevise sig om, at fodtøjet nu også passer til kundens fodskelet.
Men som sagt, lægevidenskaben er endnu langt det vigtigste felt.
Anvendelsen her falder i to store hovedgrupper: undersøgelse og behandling. Og røntgenundersøgelsen har atter to felter: fotografering og gennemlysning. Vil man tage et røntgenfotografi af en syg, anbringer man den del af patientens legeme, der skal fotograferes, således at det befinder sig mellem røntgenrøret og pladen, der ligger i den lette finèrkassette.
Man indstiller stativet således, at skyggen af det, man vil undersøge, vil falde på midten af det fotografiske felt. Ydeligere må man passe på, at strålerne kan falde nøjagtig vinkelret ned over stedet. Ellers vil skyggen give misvisende resultater. Derpå sættes der strøm til røret, og man eksponerer en vis tid, rettende sig efter strålernes hårdhed, tykkelsen og beskaffenheden af det legeme, de skal gennemtrænge, samt pladens følsomhed.
Drejer det sig om store partier af legemet, der skal passeres, svækkes strålerne så meget, at man for at få gode billeder må eksponere længe.
Dette er uheldigt, thi patienten er som oftest lidt nervøs under udfoldelsen af det mystiske maskineri, og selv en ringe bevægelse gør, at billedet sløres eller mislykkes helt.Derfor anvender man i sådanne tilfælde forstærkningsskærme: kartonplader belagt med en hinde af bariumplatincyanur-emulsion, ganske som de tidligere nævnte fluorescensskærme. De anbringes i kassetten med hinderne ind imod den fotografiske film, og det siger sig selv, at den direkte lyspåvirkning, der her føjes til den egentlige røntgenvirkning, forstærker pladens belysning og muliggør en kortere eksponeringstid.
Røntgengennemlysninger af mennesker har fået betydning for erkendelsen af mange indvendige sygdomme. Princippet er ganske det samme, som da vi holdt hånden hen foran røntgenrøret og så dens knogler tegne sig som skygger på den fluorescerende skærm, blot anvender man et særligt stativ.
< Tilbage Til side 8 >