Katatoni - Negativisme

Titel: Almindelige sindssygdomme. Kategori: Sundhed og sygdomme 1925. Side 10 af 13 < Tilbage

Det at ligge ubevægelig i dagevis, kaldes også Katatoni. Sådanne patienter er ofte meget tilbøjelige til at gøre netop det modsatte af, hvad man vil have dem til, forudsat at de overhovedet reagerer på ens anmodning. Når man vil have denne patient op ad sengen, gør han modstand derimod. Plejepersonalet må selv klæde ham på, til dels med magt. Men når det så er sengetid, og man altså vil have ham af tøjet og i seng, så vil han ikke det, men vil netop blive oppe. Dette fænomen kaldes Negativisme og findes overmåde ofte stærkt udpræget hos patienter med Dementia praecox. Når man vil have en sådan patient til at gøre noget, skal man altså helst bede ham om det modsatte, et fænomen, der i øvrigt ikke er helt ukendt fra de normales verden. - Det er forunderligt, så forskellige sindssyge kan være. Skønt denne patient, som vi her har talt om, er sløv og uden èn fornuftig tanke i halve år ad gangen, kan han pludselig blive forbavsende klar. Da kan man tale fornuftigt med ham, og i den tilstand er det hans yndlingsfornøjelse at spille skak, hvad der dog kræver en klar tankevirksomhed. Han er i sådanne forbigående perioder en fortræffelig skakspiller. Desværre varer denne tilstand kun kort, undertiden nogle få timer - så glider hans ånd på ny tilbage i mørket.

Sådanne patienter har taget ubodelig skade på deres livsvilje. De er ikke blot ude af stand til at kontrollere og beherske deres tanker, som er meget springende, men også deres handlinger. Ofte kan de have de særeste ideer, f.eks. beskæftige deres tanker med "opfindelser", som er ganske hen i vejret uden spor af sund fornuft. Disse ideer er meget vekslende og uden system, i skarp modsætning til paranoikernes ofte højt og sindrigt systematiserede vrangforestillinger. Patienter med Dementia praecox ender som regel i en sløvhedstilstand, hvori personligheden er ganske udvisket. Der er stor forskel på, hvorledes og hvor hurtigt denne opløsningsproces foregår. Hyppig indtræder det vedvarende sløvsind først efter talrige ophidselsesperioder igennem en årrække. Det er ikke ualmindeligt, at disse patienter i urolige perioder begår selvmordsforsøg, men det er karakteristisk, at disse næsten altid mislykkes, fordi de er resultatet af en ganske impulsiv tanke, som udføres uden plan, uden overvejelse, så snart den melder sig. Impulsive handlinger, ofte voldshandlinger, er meget karakteristiske for disse patienter, ligesom dette, at alt er glemt straks efter. Undertiden mishandler de sig selv, uden at de synes at føle smerte derved. - Således er Dementia praecox. Det var denne sindssygdom, som Kong Christian den Syvende led af, og han endte da også i komplet sløvhed.

Lad os se på endnu et par patienter med denne lidelse, hvis ytringsformer kan være så overordentlig forskellige. Se nu f.eks. "Smeden": Han går der i sin lille enestue, går med store skridt rundt i en kreds. Hans ene arm svinger som en plejl i luften, i den anden hånd holder han et stykke avispapir, hvorpå kun står nogle annoncer. Han holder det højt op for ansigtet, i armens fulde længde fra sig. Men han ser slet ikke på det, mens han går her og "synger fra bladet" af sine lungers fulde kraft og på "egen melodi", som er mere brøl end sang, hvis ord er et selvlavet og meningsløst kaudervælsk.

< Tilbage Til side 11 >