Maniske patienter

Titel: Almindelige sindssygdomme. Kategori: Sundhed og sygdomme 1925. Side 5 af 13 < Tilbage

Patient i spændetrøje. I gamle dage tænkte man først og fremmest på at uskadeliggøre den sindssyge under hans voldsomhedsanfald, og det var grundige midler, man anvendte hertil: Billedet viser, hvorledes man i en dårekiste har forsynet patienten med et vægpolster (for at han ikke skal slå sig ved at kaste hoved eller krop hårdt imod væggen) og givet ham en tvangstrøje på og yderligere en benkurv om fødderne (så han ikke kan sparke). - Tvangstrøjen har lukkede ærmer med remme, hvorved armene kan spændes fast i en bestemt stilling. Sådanne barbariske tvangsmidler eksisterer naturligvis ikke i den moderne sindssygepleje.

Doktoren fortæller os, at den maniker, vi nu skal hilse på, for et års tid siden havde en betændelse i armen, som måtte opereres. Den var meget smertefuld, og patientens taknemmelighed over helbredelsen har lige siden givet sig daglige udtryk. - Han er en ældre gemytlig herre med mørke, brændende øjne i et skægget ansigt. Han er lavmeldt og temmelig uforstående i sine gebærder, men han er åbenbart usigelig glad. Så snart han ser lægen, bryder han ud i strøm af lovord, der tolker hans begejstrede taknemmelighed over armens helbredelse for et år siden. Og som synlig erkendtlighed forærer han doktoren en halvtygget skrå, omhyggeligt indsvøbt i avispapir. "Den ska' du ha'!" siger han og klapper i hænderne. Så følger han os til døren med mange buk og mærkelige udtryk, isprængt trusler og forbandelser. - "I dag var han elskværdig," siger doktoren, "og i går lovede han mig tyve tusinde kroner som honorar for armen, men i morgen smider han måske en tallerken grønkål i hovedet på mig, det er hændt før."

Nogle af disse maniske patienter er altid maniske, men det er de færreste af dem. Det almindelige er, at deres tilstand veksler imellem mani og melankoli. Enten går den ene lige over i den anden, eller der forekommer imellem disse to perioder et tidsrum, hvor patienten er mere, undertiden fuldstændig normal. Denne tid kan på en måde være den værste for patienten, som da kan være sig sin sygdom fuldt bevidst og lide meget ved erkendelsen deraf. Men efter kortere eller længere tids forløb begynder en ny mani eller melankoli (= depression). Sådanne manio-depressive patienters liv forløber da ustandselig "i en cirkel". Man kalder denne sindssygdom for en cirkulær psykose.

Mange "normale" mennesker kender af erfaring lidt til det forhold, at humøret er periodisk, og at en lys og glad periode, hvor vi måske ikke har noget særligt at være glade for, følges af en tid, hvor vi er sortseende, tungsindige og derfor uoplagte, langsomme og initiativløse, uden at vi måske har noget som helst at være tungsindige over. Dette er overordentlig almindeligt også uden for sindssygehospitalerne, hvor jo kun de højere grader kommer under behandling.

< Tilbage Til side 6 >