Mandag 18/10 2021.

Betaling med check

Titel: Vor tids penge. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 7 af 9 < Tilbage

Anvisning - check. Anvisning, udstedt i London i 1898 til den kinesiske regering, på 11 mill. £ Sterling (ca. 200 mill. kr.).

Man var forlængst, siden midten af det 19. århundrede her i Danmark, kommet endnu et skridt videre i pengevæsenets udvikling gennem oprettelsen af talrige andre banker end seddelbanken. Dermed var man også kommet ind på at bruge anvisningen (Checken) som betalingsmiddel inden for handel og industri, og enhver af os ved fra egen erfaring, hvorledes vi nu står i en udvikling, hvor brugen af anvisninger trænger dybere og dybere ned i befolkningen, selv om vi endnu langt fra benytter check i den udstrækning, hvori de anvendes i de engelsktalende lande. Før krigen var det altså således, at man i vide kredse betalte med checks, og her, hvor vi omtaler benyttelsen af omsætningsmidlerne før krigen, må vi også ind på at nævne checken og dens betydning.

Betydningen er i virkeligheden ganske den samme som ved banksedlen. Vi tænker os, at der i et samfund, hvor banksedlen, som ovenfor skildret, er blevet det almindelige omsætningsmiddel, oprettes en bank af den sædvanlige type, som vi så vel kender, altså uden ret til seddeludstedelse, idet som bekendt her i landet Nationalbanken udelukkende har denne ret. Der dannes en bank med en aktiekapital på f.eks. 5 mill. kroner, og denne aktiekapital indbetales i banksedler, der altså danner kassen i banken. Den begynder så at udlåne. Den diskonterer en veksel for A, den udbetaler dog ikke beløbet, men godskriver A's konto i banken for summen. A kan da efterhånden hæve beløbet ved checks. Han skylder B, C og D penge og sender dem checks på beløbet, og da B har konto i denne bank, indleverer han sin check til banken, og denne godskriver hans konto for beløbet. I dette tilfælde vil det ses, at betalingen sker ved hjælp af overførelse i bankens bøger fra konto til konto - sædvanligvis kaldes det Giro (jfr. Post-Giro, som det danske postvæsen indrettede for få år siden). C har derimod konto i en anden bank, og, når han indleverer den modtagne check her, vil banken forlange beløbet af A's bank. D har ikke konto i nogen bank og kommer derfor selv op i banken og forlanger beløbet udbetalt i sedler. Uden at fordybe os videre i dette eksempel ser vi at, når det bliver almindeligt for folk at have konto i en bank og betale ved hjælp af checks, går de lån, banken yder, ikke ud af dens kasse. Banken kan med andre ord give lån til større beløb, end dens kasse udgør, og i det omfang, checkene ikke udbetales, men godskrives på andre konti, berører udlånene, kreditgivningen, ikke bankens kasse. Man ser, hvorledes forholdene ret nøje svarer til dem, vi skildrede i det ovenanførte eksempel med udstedelsen af banksedler. Der er dog den forskel, at checkenes benyttelse bygger på banksedler, idet disse er almindeligere i brug end checks. Vil man nu spørge, hvor langt kan da denne bank udvide sin kredit, kan vi naturligvis ikke angive bestemte tal, men den kan i hvert fald udvide kreditgivning udover de 5 mill. kroner, fordi det må hænde, at såvel udstederen som modtageren af checken i adskillige tilfælde har konto i banken. Men ydermere vil folk møde op med deres sparepenge og indsætte dem i banken, og også disse penge kan den låne ud. Det ses, at dette i denne sammenhæng dog har mindre interesse. At banker så vel som sparekasser kan låne de kapitaler ud, som folk opsparer, uden at der sker nogen ændring i pengemængden, siger sig selv. Men her undersøger vi det spørgsmål, om bankerne kan låne mere ud end de sparekapitaler, som indsættes i dem, og man ser, at dette kan ske, fordi bankerne på en given kasse kan skabe henholdsvis banksedler og tilgodehavender, hvorover der disponeres ved checks, der kommer til afregning i bankens bøger.

< Tilbage  Til side 8 >