1. Vor tids penge
2. Guldmængde og vareproduktion
3. Indførelsen af guldfod
4. Mønter og banksedler som betalingsmiddel
5. Prisniveau og arbejdsløn
6. Renten - Diskontoen
7. Betaling med check
8. Mekanismen i det moderne bankvæsen
9. Kapitaldannelse
Vor tids penge
Under den store nordiske krig, udstedte den danske stat papirpenge, der faldt betydelig i værdi mod mønt. Inddroges efter krigens afslutning i 1720'erne. Man bemærker det primitive udstyr.
Under den diskussion om valuta- spørgsmålet, som har stået på i de senere år, har man gang på gang vist hen til forholdene før Verdenskrigen, da Nationalbanken var forpligtet til at indløse sine sedler med guld, og fremhævet nødvendigheden af at vende tilbage til guldløseligheden så snart som muligt. Forholdene før krigen er efter den almindelige opfattelse normalen, forholdene nu det abnorme, og det falder derfor naturligt at begynde en omtale af valutaspørgsmålet med at skildre pengeforholdene før krigen. Set på denne baggrund vil også den nuværende valutasituation træde klarere frem.
Det er en lang økonomisk udvikling, de forskellige folk har gennemløbet, før de nåede til at benytte ædle metaller som prægede mønter i det daglige liv. Men er man kommet så vidt, at man trænger til et omsætningsmiddel, der således som mønten let kan gå fra hånd til hånd, er dette et vidnesbyrd om, at omsætning er blevet almindelig mand og mand imellem. Man frembringer varer til salg, og man køber de varer, man selv behøver. Mønterne, pengene, tager man imod, ikke fordi de er af ædelt metal, men fordi andre vil modtage dem, når man vil købe varer. Hertil medvirker også den omstændighed, at staten tiltager sig retten til at slå mønten og erklærer den for lovlig betalingsmiddel. Retten til at slå mønt er en af statens højhedsrettigheder, men da statens magt kun strækker sig til statens grænser, så er dermed sagt, at udlandet kun vurderer et andet lands mønt efter, hvad man kan købe for den i landet til eksport, eller efter den guldmængde, mønten indeholder, som en underste grænse for møntens værdi.
Når det er rigtigt, at man modtager mønterne, ikke fordi de er af ædelt metal, men fordi andre modtager dem, så ligger der også heri, at det ikke kan være guldindholdet i mønten, der bestemmer dens værdi, købeevne, men derimod mønternes mængde. Den populære opfattelse, at vore nuværende penge ikke har så megen værdi som før Verdenskrigen, fordi man da havde guld og nu kun uindløselige banksedler, er ganske urigtigt. Forklaringen på pengenes sunkne værdi finder man i pengenes mængde før Verdenskrigen og nu, for da man før 1914 holdt fast ved guldet, satte verdens guldmængde en grænse for, hvor mange penge, der kunne sættes i omløb, men denne grænse bortfaldt ved ophævelsen af Nationalbankens forpligtelse til at indløse sine egne sedler.
Til side 2 >