1. Vor tids penge
2. Guldmængde og vareproduktion
3. Indførelsen af guldfod
4. Mønter og banksedler som betalingsmiddel
5. Prisniveau og arbejdsløn
6. Renten - Diskontoen
7. Betaling med check
8. Mekanismen i det moderne bankvæsen
9. Kapitaldannelse
Mønter og banksedler som betalingsmiddel
Seddel, lydende på 100 Rigsdaler, udstedt af vor første seddelbank, Kurantbanken.
Vender vi tilbage til, hvad vi før har sagt om mønten, at man, alt som mønter almindeligt kom i brug, tog mod dem, fordi man vidste, at andre folk ville tage mod dem, når man ønskede at købe, så at stoffet, mønten er af, ingen rolle spiller i den indenlandske omsætning, forstår man, at det bliver muligt at bruge også andre ting end mønter som penge. Gang på gang har staterne grebet til at udstede penge af papir, som har cirkuleret lige så godt som mønt. Når de er faldet i værdi, som det har kunnet iagttages under store krige, er det, fordi staterne aldrig har holdt måde, men udstedt papirpenge og atter papirpenge. Verdenskrigen har dog ikke i så høj grad som tidligere krige givet anledning til udstedelse af statspapirpenge. Det er væsentlig gennem de eksisterende banker, krigen blev financieret, og da det også i vort land er på grund af bankernes virksomhed, at valutaspørgsmålet er blevet brændende, er det naturligt, at vi her går nærmere ind på dette, så meget mere, som dette er lidt vanskeligere at forstå, end når staterne direkte trykker pengesedler og derved skaffer sig øget indkomst, som må drive priserne på varerne op.
Man lærer altså at bruge andet end mønt som penge, og i de fleste lande kom man da også i det 18.-19. århundrede ind på udstedelse af banksedler. Vi forestiller os et land, der hidtil har brugt guldmønt i omsætning og ikke andre penge. Der gives da en bank tilladelse til at udstede banksedler, og det fastsættes samtidig, at banken skal have dækning for sine sedler med guld for en trediedels vedkommende, og at den altid er forpligtet til at indfri sine sedler med guld, når det ønskes - dette var jo i hovedtræk de regler Europa levede under før Verdenskrigen. Banken stiftes som et aktieselskab med en aktiekapital på 6 mill. kroner, og da det kun er guldmønt, der er i omløb, må altså disse 6 mill kroner indbetales i guldmønt. Banken kan udstede sedler til en værdi af indtil 3 gange dens guldbeholdning og kan begynde sin virksomhed ved at give næringslivet lån. Der kommer forretningsdrivende, der ønsker, at banken skal købe (diskontoere) deres veksler, der først forfalder om nogen tid, og banken kan gøre det ved at udbetale dem beløbet i sedler. Er det f.eks. en veksel, der først forfalder til betaling om 3 måneder, udbetales beløbet, dog med fradrag af den sædvanlige rente (diskonto) i de 3 måneder. Vil folk låne på obligationer, får de også lov til at betale den diskonto, banken holder. Gennem disse lån kommer bankens sedler i omløb, og da banken på grundlag af de 6 mill. kroner i guldmønt, der er draget ud af omløbet og nu ligger i bankens kælder, kan udstede 18 mill. kroner i sedler, altså 12 mill. kroner flere penge, må dette selvsagt føre til, at disse ny penge øver den sædvanlige virkning, dvs. sætter priserne i vejret. Værd er det at lægge mærke til allerede her, at folk kun henvender sig i banken, hvis de der kan låne penge billigere end andet steds, så at vi forstår, at den diskonto, banken holder, må være af afgørende betydning for lånebegæret til banken.
< Tilbage Til side 5 >