Mandag 18/10 2021.

Guldmængde og vareproduktion

Titel: Vor tids penge. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 2 af 9 < Tilbage

Lad os se nærmere herpå. For letheds skyld betragter vi først et land, hvor det eneste omsætningsmiddel, de eneste penge, man har, er guldmønt, hvor bankerne ikke eksisterer, og hvor staten ikke kender til at udstede papirpenge. Hvorledes kan en mand her få penge, få indkomst? Åbenbart i hovedtrækkene på to måder. Enten kan man give sig til at grave guld, om sådant findes i landet, og ved at få dette udmøntet skaffe sig penge. Eller han kan, hvad man vil gøre, om det betaler sig bedre, give sig til at frembringe varer af en eller anden slags. Hvad enten man selv optræder som arbejdsgiver eller man som arbejder må sælge sin arbejdskraft, så er man dog i den ene eller anden egenskab sysselat med vareproduktion. Men denne øgede vareproduktion, som kommer frem med denne ny mand, kan åbenbart kun blive optaget på markedet, om han er villig til at sælge billigere end andre, og når vi har konstateret det, så forstår man at når man giver sig til at producere flere varer, så må priserne falde. - Men det er også muligt, at manden giver sig til at grave guld. Her får han gennem udmøntningen penge, en ny indkomst, og for disse penge kan han købe varer. Når han således møder op med ny penge, og varemængden jo ikke er øget, så kommer der en ny efterspørgsel over for den tilstedeværende varemængde, og priserne må da selvsagt stige. - Giver vor mand sig således til at forøge mængden af pengene, stiger priserne, hvis varemængden er uforandret, giver han sig derimod til at frembringe varer, og pengemængden ikke samtidig øges, falder varepriserne. Vi har her fået fat i kernepunktet til forståelse af pengenes værdi, idet denne bestemmes af forholdet mellem mængden af varerne og mængden af pengene. Lad være, at den enkelte mand i vort samfund føler sig rigere, jo flere penge han har, for samfundet som helhed vil en forøgelse af pengemængden blot føre til stigende varepriser.

De ideele penge må derfor være sådanne, ved hvilke stærke svingninger i priser og dermed i pengeværdi undgås. Almindelig retfærdighedsfølelse tilsiger, at hvis man i dag låner en mand 10.000 kr., som denne skal tilbagebetale om 20 år, så bør det være således, at man om tyve år kan købe den samme masse varer for dem som nu. Ned gennem tiderne har nu guldmængden jævnt tiltaget, alt som befolkningen og vareproduktion er gået frem, og har guld ikke været ideelle penge, så har man ingen bedre kendt, hvad der altid er en trøst. Til visse tider, ved optagelsen af ny guldlejer, som f.eks. i 1850'erne i Australien og Californien, kunne guldmængden stige ret stærkt i enkelte år, og dermed guldværdien falde og priserne altså stige, men i det store og hele mærkede man forholdsvis lidt hertil, idet den guldmængde der var i verden i forvejen var så stor, at den årlige forøgelse ikke kom til at betyde noget videre, og i noget nær samme forhold voksede også varemængden, til hvis omsætning guldet skulle bruges.

< Tilbage  Til side 3 >