Torsdag 18/7 2019.

Når en film bliver optaget

Titel: Filmen og dens historie. Kategori: Sport og fritid 1926. Side 4 af 8 < Tilbage

Der filmes over havet. Sådan filmede man et forlis for 15 år siden, nu er man ikke slet så nøjsom, hvad illusionen angår.

Det er ganske det samme, som foregår, både når en film bliver optaget og når den bliver forevist for os. Billede for billede bliver optaget og igen forevist med en brøkdel af et sekund varende "afblænding" imellem. Det hele skal blot gå så rask, at vort øje ikke når at opfatte "afblændingerne", så billedet bliver, om man så må sige, "flydende" for vort blik.

Spørgsmålet er jo så imidlertid: hvor hurtigt skal billederne rulle forbi vort øje, for at dette "optiske bedrag" opnåes?

Det normale er en 15 til 20 billeder pr. sekund. Og for at opnå et godt naturtro resultat, må optagelsen og fremvisningen selvfølgelig foregå i ganske samme tempo, noget som der jo desværre ikke altid tages tilbørligt hensyn til, især ikke i de mindre biografteatre, hvor forestillingen ikke gerne må strække sig over mere end en times tid, og hvor man ikke desto mindre somme tider foreviser film, der egentlig ikke er beregnet på at skulle "rulles" både 1½ og 2 timer. Resultatet heraf bliver, at alt, hvad der foregår på filmen, virer forbi tilskuerens blik i et ganske unaturligt tempo: en gående mand løber, et hestekøretøj bevæger sig med en autos hastighed, minespil og gestikulationer bliver unaturlige, ofte barokke og grimasserede osv.

På den anden side må filmen heller ikke fremføres i et alt for langsomt tempo. Dette resulterer nemlig i den ubehagelige "flimren", som vi sikkert alle kender, især fra tidligere tiders biografforestillinger.

De før omtalte 15 til 20 billeder pr. sekund er som sagt det normale ved en almindelig optagelse og en almindelig forevisning, men der gives i tilfælde, hvor det er magtpåliggende at få endnu flere billeder optaget pr. sekund. Dog som regel kun, hvor der er tale om tekniske optagelser af større eller mindre videnskabelig betydning. Man har derfor i de senere år konstrueret apparater, med hvilke det er muligt at optage 2-300 billeder pr. sekund. Ja, man har endog også opnået at kunne optage 92.000 billeder i sekundet, hvor fantastisk det end lyder.

Men hvad nytte er det til ?

Jo, vi har alle set f.eks. en galopperende hest! Vort øje har fanget et indtryk af dyret i fuldt firspring. Vi synes, det ser smukt ud, uden at vi dog nogen sinde med vort øje har opfattet de enkelte udviklingstrin i dyrets løb, dets muskelspil, dets benstillinger osv.

Hvis vi nu "filmer" en hest i galop på normal måde (det vil sige med 15 til 20 optagelser, der dog måske i dette tilfælde, som ved alle meget hurtige bevægelser, er sat op til ca. 30 pr. sekund) ser vi på billedet ikke andet og mere af hesten og dens løb, end hvad vort blotte øje opfatter. Men lykkes det os at tage f.eks. 300 billeder pr. sekund og foreviser vi denne billedrække i normalt tempo, altså med en 20-30 billeder i sekundet, da vil vi på filmen se hver eneste lille fase af hestens bevægelser under galoppen. Vi vil i enkeltheder kunne følge hver en muskelforskydning i dens krop, opfatte selv den ringeste bevægelse af hovene osv. At dette drevet ud i sin konsekvens, har stor videnskabelig betydning, behøver man ikke at være videre fantasirig for at kunne forstå.

Denne optagelsesmetode kaldes i øvrigt "fremstilling ved tidsforlængelse", idet det, man i realiteten foretager sig, er at strække en bevægelse ud over mange gange så lang tid, som den i virkeligheden tager, og derved gøre muligheden for en nøjagtig iagttagelse af den mange gange større.

< Tilbage  Til side 5 >