Lørdag 21/5 2022.

Den tyske fysiker Wilhelm Conrad Røntgen

Titel: Røntgenstråler. Kategori: Naturen 1925. Side 3 af 8 < Tilbage

Røntgenbillede af maveindhold . Røntgenbillede, der åbenbarer et ejendommeligt maveindhold hos en sindssyg patient. Den pågældende havde slugt to gafler, en dåseåbner og det halve af en ske. Det sorte kors lidt nedenfor midten er et lille blykors, der er lagt for at markere navlen. Patienten blev opereret og kom sig.

Den tyske fysiker Wilhelm Conrad Røntgen opdagede i 1895, at et lufttomt glasrør, hvorigennem der ledes en højspændt elektrisk strøm, giver anledning til dannelsen af forskellige slags meget ejendommelige stråler. I stedet for de skarpe gnister, vi ellers ser ved udladning af højspændte strømme, lyser glasrøret her med et sælsomt sløret lys.

Det er en særlig metalplade, hvorigennem elektriciteten forlader røret, der er virksom for stråledannelsen. Pladen - Katoden - ses lyse med et svagt, tågeagtigt blåviolet lys. Men dertil kommer, at pladen udsender en ny slags stråler, der synes at være noget helt for sig selv, idet det næppe her drejer sig om nogen bølgebevægelse som ved de andre arter af stråler, men om en elektron-udstråling fra katoden.

Disse uendelig små, elektronegativt ladede elektroner - "den elektriske strøms sidste udelelige smådele" - udslynges i ufattelig mængde og hastighed eksplotionsagtigt fra metalkatodens overflade i retlinede baner, vinkelret på overfladen. Disse stråler er usynlige.

Katoden udsender altså to slags stråler, hvoraf den ene slags påvirker vort øje og bibringer det et svagt indtryk af blåviolet, mens den anden slags slet ikke formår at gøre indtryk på synsnerven.

Når katodestrålerne så træffer glasvæggen, sker der følgende: Elektronerne slår imod det nye stof, glasset - og den energi, hver enkelt lille elektron er bærer af, omformes nu. Intet går til spilde i naturen.

1) Glasset bringes til at "fluorecere" dvs. bringes til at udsende et tåget grønligt lys. 2) Glasset bliver varmt, og 3) Glasset udsender endelig en hel ny art usynlige stråler: Røntgenstrålerne.

Vi har altså her ved den elektriske strøms hjælp, gennem hele denne indviklede række af mellemled, fået en ganske ny og ejendommelig form for stråler - en bølgebevægelse - der viste sig at byde på uanede overraskelser. Strålerne blev derfor kaldt, og kaldes endnu udenfor Centraleuropa og Norden, X-strålerne.

< Tilbage  Til side 4 >