• Om Bagklogskab.dk
• Udtalelser om FREM
• FREMs Medarbejdere
• Søg i Artiklerne
• Links

Site navigation

• Forside
• Forretningslivet
• Fremgang
• Fritid og sport
• Sundhed og sygdomme
• Naturen
• Menneskelivet
• Fakta
• Fra fjerne tider
• Dyrenes verden
• Psykologi og adfærd
• Gamle annoncer

De eneste lande, hvis udvandring i 1923 var større end i 1913, var Tyskland, Norge, Sverige, Holland og Schweiz, simpelthen fordi udvandringen fra disse lande netop i 1913 var meget lavere end før i tiden. Og da de amerikanske indvandringsbestemmelser, som vi nedenfor skal omtale beregner det antal indvandrere, der tilstedes adgang fra hvert enkelt land, på grundlag af indvandringen i en tidligere periode, får de nævnte lande således en forholdsvis stor "Quota". Udvandringen fra Danmark har i de sidste år været noget mindre end årene før krigen (der udvandrer ca. 7000 individer årlig her fra landet).

Man vil på forhånd antage, at udvandringen er størst fra de lande hvor befolkningstilvæksten (fødsler minus dødsfald) er størst, navnlig hvis befolkningstætheden i forvejen er stor. En vis sammenhæng lader sig også i mange tilfælde påvise. Men i mange tilfælde iagttager man dog en stærk udvandring fra lande med ringe befolkningstæthed og med ikke betydelig tilvækst. Det, som det kommer an på i denne henseende, er jo også, om moderlandet har tilstrækkelige hjælpekilder til at sikre den voksende befolkning et ordentligt udkomme. Af oversigtskortet (næste side) får man et billede af, hvor stor en procentdel af de forskellige europæiske landes befolkning, der årligt udvandrer.

Det viser sig, at Norge har de fleste emigranter i forhold til befolkningens størrelse, idet der årlig udvandrer mere end 7 af hvert tusinde indbyggere, og det uagtet befolkningstætheden er meget ringe. Men de mægtige fjelde trænger befolkningen sammen i visse dale og kyststrækninger, hvor det er vanskeligt at skaffe erhvervsmuligheder for den naturlige tilvækst, der udgør 10 på hvert tusinde årligt.

Fra England og Irland under eet udvandrer 5-6 pro mille af befolkningen. Befolkningstætheden er ganske vist meget stor i England (226 indbyggere pr. km²), men fødselsprocenten er gået meget langt ned, således at fødselsoverskuddet i de senere år kun har været 6-7 pro mille, altså ikke meget mere, end hvad der er fragået til udvandring, en omstændighed, som formentlig må tilskrives det hårdnakkede økonomiske tryk i England (stor arbejdsløshed etc.). I Irland er befolkningstætheden ikke synderlig stor, alligevel har udvandringen fra dette land navnlig i det 19. århundrede større end fødselsoverskuddet, således at Irlands befolkning formindskedes fra år til år. Årsagen hertil må sikkert søges i de meget uheldige besiddelsesforhold til jorden, som fuldkommen proletariserede landbefolkningen. På dette område er der senere sket en del reformer.