1. Om valget af en livsstilling
2. Psykologen Hugo Münsterbergs betragtninger
3. Det moderne samfunds mange erhverv
4. Afventer yderligere ordrer
5. Fra skolen og til arbejdspladsen
6. Psykoteknikkens udvikling
7. Farveopfattelse - At være farveblind
8. En farveblind malersvend
9. Psykologer i krig
En farveblind malersvend
Undersøgelse af en negers intelligens. Ved intelligensundersøgelserne i den amerikanske hær måtte man ofte anvende såkaldte "stumme" opgaver, der hverken fordrede skrive- eller talefærdighed af den undersøgte. På billedet ser man en neger beskæftiget med en sammenlægningsopgave, de forskellige brikker skal anbringes på en sådan måde, at der opstår et bestemt billede. Det hele har en ikke ringe lighed med børns legetøj.
Det er ikke alene inden for søværnet og jernbaneetaten at farveblindhed er til stor gene. Man vil forstå, at det inden for et fag som litografens eller malernes også umuliggør sin mand. Det samme kan vel ikke siges at være tilfældet for manufakturfagets vedkommende, men at det kan volde den farveblinde stor vanskelighed ved mange lejligheder, er der ingen tvivl om. Den farveblinde ekspedient kommer let til at give en dame et par grønne silkebånd, mens hun måske har bedt om et par røde - og bliver uhjælpelig til grin.
At en maler kan være farveblind, vil man anse for utænkeligt. Og dog har en af vore mest kendte øjenlæger i sin praksis oplevet at træffe en farveblind malersvend, en højst ulykkelig mand, der ofte måtte afbryde sit arbejde for at løbe hjem til sin kone og spørge hende, om det nu var den rigtige farve han stod i begreb med at anvende. Og artiklens forfatter har været ude for et tilfælde, hvor en malermester havde en dreng 2 måneder i lære uden at opdage, at drengen var farveblind.
Farveblindhed er ikke så sjældent et fænomen, som de fleste er tilbøjelige til at antage. Man regner med at ca. 4 procent af alle mænd er farveblinde. --
Mens undersøgelsen af farveopfattelsen meget tidligt indførtes inden for de fag, hvor farvesansen spillede en stor rolle, er de prøver, som man har for andre sjælelige egenskaber, af nyere dato.
Omkring 1914 henvendte et amerikansk sporvejsselskab sig til professor Münsterberg og anmodede ham om at tilrettelægge prøver, hvormed man kunne udtage folk, der egnede sig bedst til vognstyrere. Grunden til denne henvendelse var, at det pågældende selskab havde været idømt nogle ret betydelige skadeserstatninger for sammenstød og overkørsler, der skyldtes manglende opmærksomhed og åndsnærværelse hos sporvognsfunktionærerne.
Siden Münsterbergs første famlende forsøg har man rundt omkring i Europa oprettet laboratorier (bla. i Berlin, Amsterdam og Paris) hvor man undersøger, om den fremtidige vognstyrer er i besiddelse af den åndsnærværelse, hørelse, synsskarphed, den evne til at bedømme afstande og lokalisere lyde, som sammen med meget andet er nødvendigt for, at han skal kunne udfylde sin stilling på en betryggende måde. Lignende prøver er indført for chauffører og flyvere i flere lande.
Men det største og interessanteste forsøg på at måle de menneskelige egenskaber, som verden har set, blev gjort under krigen i de forenede stater. Da Amerika i 1917 blev inddraget i verdenskrigen, stod man over for den opgave i løbet af kort tid at skulle uddanne en hær, der kunne tage kampen op med Tysklands veltrænede soldater.
< Tilbage Til side 9 >