Mandag 23/5 2022.

Kvoter for indvandring til Amerika

Titel: Udvandringen fra Europa. Kategori: Menneskelivet 1926. Side 5 af 9 < Tilbage
Den amerikanske Indvandrings-"Quota". I den amerikanske indvandringslov er der fastsat, hvor mange personer der må slippe ind i USA hvert år fra hvert enkelt land i Europa. Ved loven af 1924 fastsattes antallet ("Quota") for en række lande til:
 
Storbritannien34.007  Holland1.648
Irske Fristat29.567  Italien3.845
Tyskland51.229  Polen5.983
Sverige9.561  Frankrig3.945
Norge6.453  Grækenland100
Danmark2.789  Japanere0

For Danmarks vedkommende er de tilladte 2.789 personer kun en trediedel af den samlede udvandring herfra før krigen. Mange andre landes emigrant-antal er dog blevet endnu mere beskåret end det danske. Dette er naturligvis så meget mere pinligt, som de økonomiske forhold i Europa netop nu er meget dårlige og ofte nok kunne friste til udvandring til USA. - Desværre ser det ud til, at "Quotaerne" skal sættes endnu længere ned.

Indvandrerne til staterne bestod oprindelig næsten udelukkende af bønder. De store uopdyrkede strækninger måtte virke tiltrækkende på ungdommen i de europæiske landdistrikter, hvor arbejdskraft blev overflødiggjort af den stigende teknik, af landbrugets industrialisering og det tryk, der i lange perioder hvilede over de europæiske landbrug. Senere, da den amerikanske industri og trafik udviklede sig med rivende fart, og da rejsen over Atlanten blev billigere, kom også håndværkere og arbejdere med. Arbejdslønnen i byerne var høj og kunne nok friste en europæisk arbejder. Det var navnlig italienere, slavere og til dels irer, som gik til byerne, italienerne gik især til byggefagene.

Det er klart, at arbejdsgiverne var interesserede i at få en stadig tilgang til arbejdsmarkedet, når byerhvervene udviklede sig så stærkt, som tilfældet var. Derimod var arbejdsorganisationerne meget betænkelige ved den stadige tilstrømning af uorganiserede arbejdere, der var vant til at få en yderst ringe løn i deres hjemland, og som i hvert fald i begydelsen var nødt til at tage ethvert job, der bød sig.

Allerede før krigen var der opstået en meget udbredt modstand mod den ubegrænsede indvandring, måske fordi de såkaldte 100-procent amerikanere i stigende grad følte andre racers konkurrence også på andre områder end på arbejdsmarkedet, og allerede før krigen var der gennemført visse skærpede indvandringsbestemmelser, som nødte adskillige emigranter til at vende hjem igen med næste skib. I særdeleshed gik man strengt frem mod kinesere og japanere.

Under krigen fik den amerikanske nationalisme og racehadet fornyet vækst, og efter krigen er staterne slået ind på den politik at være sig selv nok i økonomisk henseende. Landet er også omgærdet med høje toldmure, og i samklang hermed er i juni 1921 gennemført en lov, der begrænser indvandringen fra hvert land til en bestemt "Quota", nemlig 3 procent, dvs. at der f.eks. fra Danmark hvert år kun blev givet indrejsetilladelse for så mange danske, som svarende til 3 procent af det antal danske, der optaltes i staterne ved folketællingen i 1910.

Som følge af denne lov reduceredes indvandringen til USA fra 805.000 i 1920-21 til 310.000 i 1921-22. I det følgende år steg tallet imidlertid atter (nemlig til 523.000). En ny agitation kom igang, og følgen var ny skærpede bestemmelser, der trådte i kraft i juni 1924. Herefter modtages der fra hvert enkelt land årligt kun så mange indvandrere som svarer til 2 procent af det antal personer af den pågældende nation, som optaltes i USA ved folketællingen af 1890. Grunden til, at man lagde den tidligere folketælling til grund for den nye lov, var ikke alene, at man ville begrænse indvandringen af visse ikke ønskelige racer, især slaviske og romanske (sigøjnere) folk, og indvandringen af disse folk tog jo først fart efter 1890.

< Tilbage  Til side 6 >