Søndag 5/5 2024.

Brandfarligt materiale i skolerne

Titel: Filmens historie - Del 2. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 8 af 10 < Tilbage

Fremkaldelse af film. Den eksponerede film fremkaldes. Læg mærke til de store beholdere, de er af lidt andre dimensioner end den "fremkalderboks" en amatørfotograf benytter sig af.

Da imidlertid de lærerkræfter, som særligt har syslet med tanken - efter at deres allerførste stærke begejstring for filmen som undervisningsmiddel havde lagt sig - blev klar over, at der også ved denne form for undervisning klæbede visse mangler, tog man fra teknisk side fat på at udbrede dem. Og resultatet foreligger nu i form af et Skoleforeføringsapparat, der tilfredsstiller de krav, en omhyggelig pædagog må stille til det materiale, han skal arbejde med.

Den første og største mangel ved filmen til undervisningsbrug var denne, at den hele tiden måtte køre. Man kunne ikke stoppe på et særligt bemærkelsesværdigt punkt i billederne for at lade børnene studere en enkelthed nærmere. Gjorde man det, brændte uværgerligt filmen over. Og ikke alene dette, men man lavede ildebrand, da filmen som bekendt er af meget brandfarligt materiale.

Lærerne hævdede derfor, at så længe man ikke kunne stoppe midt i en film og lade den stå stille, var den som dagligt pædagogisk hjælpemiddel ikke af så overvældende stor værdi, ikke mindst fordi den virkede for uroligt på børnene. Idealet var, mente man, en forbindelse af levende og fast billede, således at man - hver gang en bevægelse skulle illustreres - anvendte det levende billede, men hvor man skulle iagttage en genstand i enkeltheder, brugte det faste.

Med de oprindelige foreføringsapparater kunne disse krav ikke tilfredsstilles. Nu er der imidlertid opfundet et apparat, der bla. tillader, at man lader filmen stå stille, uden at der derfor går ild i den. Og skulle ulykken endelig ske, da er apparatet således konstrueret, at kun de få centimeter, som netop befinder sig foran lyskilden, kan gå op i luer. Hele resten af filmen på de to spoler er anbragt i brandsikre bokse.

Virkelig fart i undervisningsfilmen og dens daglige anvendelse i skolerne kommer der dog næppe foreløbig. Det vil nemlig blive overordentlig kostbart at tilvejebringe det tilstrækkelige materiale, og i øvrigt må hele sagen sandsynligvis organiseres på en ganske bestemt måde med en undervisningscentral, hvorfra lærerne på de forskellige skoler kan rekvirere det materiale, de skal bruge. Det vil jo nemlig være ganske udelukket, at hver skole for sig kan ligge inde med hele materialet.

Men at skolefilmen er mere end fremtidsmusik, og at dens tilfredstillende realisering kun er et tidsspørgsmål, det er der ingen tvivl om ...

< Tilbage  Til side 9 >