Filmcensur - en uomgængelig nødvendighed

Titel: Filmens historie - Del 2. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 9 af 10 < Tilbage

Opbygning af filmkulissen. Opbygning af en filmkulisse i Valby.

Når man tænker på filmens værdi som undervisningsmiddel (en værdi, den får derigennem, at alt, hvad man opfatter gennem øjet, bider sig så meget bedre fast i bevidstheden, end hvad man blot hører eller læser om), går det også op for en, hvilken umådelig moralsk betydning filmen kan få for verden. Det, der fortælles på den i levende billeder, har en ganske overordentlig evne til at gå ind i folks bevidsthed og påvirke deres følelser, tanker og synspunkter.

Man vil derfor forstå, at filmcensuren er en uomgængelig nødvendighed. Censurlovene er imidlertid meget forskellige i de forskellige lande. Nogle landes er meget strenge, andres er mere lemfældige, men for øvrigt præget af hvert enkelt lands specielle livssyn og anskuelser. Eksempelvis kan nævnes, at man i Japan ikke tåler kys på filmen. At kysse er det uanstændigste, en japaner kan tænke sig. Derfor bliver alle kys omhyggeligt klippet ud af filmene, før de får lov at gå i de japanske biografer.

I Rusland var det - i alle fald før i tiden - sådan, at filmene måtte være så letfærdige, det skulle være, det tog censuren ingen foragelse af. Men behandlede en film politiske emner, blev den forbudt med det samme.

Hvad nu specielt den danske filmcensur angår - og det er vel rimeligt, at vi på vor forholdsvis indskrænkede plads holder os til den, så må det i sandhedens interesse siges, at den er meget tolerant og forstående. Spørger man censor Nikolajsen, hvad man ifølge den danske filmcensurs regler kan vise på film og hvad ikke, svarer han altid:

"Vi har kun eet kategorisk forbud: Ingen film må virke forbryderisk belærende!"

Spørger man endvidere Hr. Nikolajsen om, hvilken moralsk alen, han måler filmene med, og hvor langt han mener, man kan gå med hensyn til, hvad der kan vises og ikke vises på en film, blot filmens kunstneriske standard kan bære det!"

Hvad nu det første angår - at en film ikke må virke forbryderisk belærende - kan vi let med et eksempel vise, hvad der menes hermed.

I en film foregår f.eks. et pengeskabstyveri, hvad cencuren intet har at invende imod. Det fordrer blot, at man ikke i alle enkeltheder ser, hvorledes tyveknægtene bærer sig ad med at åbne skabet. På det ene billede ser man dem derfor bakse med skabet, på det næste er skabet allerede åbnet. Enkeltheder er det umuligt at opfatte! Men disse par billeder uddanner ingen til pengeskabstyve, som visse bekymrede sjæle frygter.

< Tilbage Til side 10 >