1. Uddrag af Danmarks Statistik
2. Den danske befolknings fordeling efter opholdssted
3. De mest dyrkede kornsorter i Danmark
4. Længden på Danmarks kystlinie
5. Fordelingen af mænd og kvinder i Danmark
6. Middellevetiden for mænd og kvinder
7. Fødselshyppighed, dødelighed og udvandring
Fordelingen af mænd og kvinder i Danmark
Fig. 5 Den voksne befolknings ægteskabelige stilling.
Yderpunkterne, hvad angår befolkningsforhold, repræsenterers rimeligvis til den ene side af Alaska, der på hver 100 km2 kun har 4 indbyggere og til den anden side af Malta, som har 739 indbyggere pr. km2.
Den danske befolkning er midlertid ikke lige så lidt som befolkningen i andre lande, fordelt ligeligt, men fra egn til egn varierer tætheden, der selvfølgelig bliver allerstørst i byerne. København og Frederiksberg har tilsammen 666.159 indbyggere, i provins- og stationsbyerne bor der 744.507 mennesker og på det egentlige land 1.856.965. Atter disse tal viser tydeligt, at agerbrug er landets hovederhverv.
Af Danmarks 3.267.831 indbyggere er de 1.591.628 mænd, de 1.676.203 kvinder. Disse er således i overtal med 84.575, og alene i København er der 64.038 flere kvinder end mænd. Kvindernes overtallighed er et forhold, som er karakteristisk for alle gamle kulturlande med en tæt bebyggelse. For hver 1000 mænd er der i England 1094 kvinder, i Tyskland 1101, i Portugal 1112, mens omvendt de forenede stater for hver 1000 mænd kun har 962 kvinder.
Deler man Danmarks befolkning i grupperne - under 15 år - 15 til 70 år - over 70 år - får man de tal, som er illustreret på figur 4.
Som det ses heraf, er mændene endnu i barndomsårene i overtal, og dette er den naturlige følge af, at der fødes flere drengebørn end pigebørn. Af de i 1922 levendefødte 73.886 børn var således 38.159 drenge, 35.825 piger, man af drengene døde inden forløbet af et år 3664, af pigerne kun 2647, og dødeligheden vedbliver at være noget større hos mænd end hos kvinder.
Hele det moderne livsforsikringssystem hviler netop på den dødelighedsstatistik, som med stor omhyggelighed er blevet indsamlet gennem mange år. Tallene røber nemlig de regelbundne love, som behersker massernes liv, selv om enkeltindividerne er underkastet tilfældighedernes uregelmæssige svingninger. Ingen kan med sikkerhed forudsige, om du eller jeg skal dø i det kommende år, men med en til vished grænsende sansynlighed kan det forudsiges, at af hvert tusinde mennesker i Danmark skal 12 dø inden forløbet af et år. Hvor gammel du eller jeg skal blive, kan heller ingen vide, men ud fra fortidens erfaringer kan man skønne om hver aldersklasses middellevetid. Beregnet på basis af tal fra årene 1916-1920 er middellevetiden for mænd 56 år for kvinder 58.
< Tilbage Til side 6 >