Verdens syv underværker

Kategori: Fra fjerne tider. Udgivet 1924. Side 1 af 9.

Tekst. Ved opførelsen af oldtidens mægtige bygningsværker anvendtes i mangel af nutidens maskiner vældige menneskemængder. Her ses, hvorledes et stort billehuggerarbejde bliver slæbt til sin plads.

"Det er verdens ottende underværk!" Således siger man ofte spøgende, undertiden måske lidt spottende om et eller andet. Men hvorfor siger man netop det "ottende", og hvad forstår man ved de syv, som altså må gå forud ?

Syvtallet var helligt i oldtiden. Det har rimeligvis sin grund i, at man dengang kendte syv planeter og ikke flere. Man antog, at hver planet havde sin himmel eller sfære at bevæge sig i, så det at "være i den syvende himmel" var højdepunktet af lyksalighed. - Der var syv toner i skalaen, og man tænkte sig da, at hver planets bevægelse frembragte sin af disse, og alle planeters samklang blev til "Sfærernes harmoni". - Flere af ugens dage fik navn efter en af planeterne. - I bibelen går syvtallet igen i den syvarmede lysestage, i de syv segl, de syv plager og basuner, som omtaltes i åbenbaringens bog. Hos hedninger findes det endvidere i det babyloniske tårns syv trin, i grækernes syv vise og mange andre steder. For at noget skulle være fuldkomment og harmonisk, måtte det bestå af syv, men ikke flere dele. - Således regnede man da også med syv underværker.

Ved underværker forstod man på den tid kunstværker, som gjorde indtryk af noget særlig smukt eller kolosalt, og det gjaldt både bygninger og billedhuggerarbejder. Af sådanne imponerende frembringelser var der overordentlig mange. Det kunne derfor være vanskeligt at blive enige om, hvilke der nåede ind i den kreds, det hellige syvtal omsluttede, og vanskeligheden blev så meget større, som der tid efter anden kom flere underværker til, hvoraf enkelte truede med at støde nogle af de gamle ud af kredsen. Men når man nu taler om verdens syv underværker, er man dog nogenlunde klar over, hvad der er ment med disse.

Til side 2 >