Zeusstatuen i Olympia

Titel: Verdens syv underværker. Kategori: Fra fjerne tider 1924. Side 6 af 9 < Tilbage

Zeusstatuen i Olympia. Zeusstatuen i Olympia var omtrent 15 meter høj og fremstillede guden sidddende på en trone af elfenben og ibenholt. Selve figuren var af elfenben og guld.

På Olympos i Thessalien, Grækenlands højeste bjerg, tronede Zeus omgivet af alle de græske guder. Så stor var hans vælde, at han blot ved at rynke brynene fik bjerget til at skælve. - Netop således fremstillede den græske billedhugger Feidias ham i hans tempel i Olympia, en by, som lå i det vestlige Morea, og denne billedstøtte blev verdens fjerde underværk.

Efter grækernes heltemodige og sejrrige kamp i perserkrigen oprandt der en tid, da alt blomstrede i deres land. Perikles, som var den styrende, satte en ære i at smykke Athen, og i andre byer søgte man at efterligne ham. Af alle de kunstnere, som var ham behjælpelige, har ingen ry som Feidias, der bla. formede den 12½ meter høje Athenestatue i Partheon. Den var dannet af elfenben og guld, således at det første brugtes, hvor huden skulle være synlig, mens hår og klædning var af guld. Det nødvendige materiale blev givet kunsneren, men sagnet fortæller, at næppe var værket fuldendt, før misundere beskyldte ham for at have tilegnet sig noget af guldet. Der var ikke brugt alt det, han havde modtaget. - Perikles, som var hans gode ven, havde forudset, at en sådan anklage ville blive fremsat, og derfor havde han rådet kunstneren til at fæstne guldet med skruer, så det let kunne løsnes og tages af, hvis det viste sig ønskeligt. Det skete nu. Anklageren måtte selv lægge guldet på vægtskålen, som i midlertid viste, at der var alt, hvad der skulle være. Feidias stod fuldstændig retfærdiggjort. Men denne krænkende beskyldning havde gjort ham bitter over for athenienserne, og da der nu kom forespørgsel, om han ville påtage sig at danne zeusstatuen til templet i Olympia, var han glad ikke blot for opgaven, men også for at kunne forlade Athen.

Han kom til Olympia med et stort følge af kunstnere og håndværkere, som skulle gå ham til hånde, og han blev modtaget efter fortjeneste. Et hus blev bygget til ham at bo og arbejde i, og der blev skaffet materiale, der blev travlhed, hvoraf det herligste kunstværk fremgik.

Desværre må vi nøjes med den beskrivelse, som en romersk rejsende har givet af den, og nogle svage efterligninger, som er nået til os.

Selve statuen var omtrent 15 meter høj og fremstillede guden siddende på en trone. Denne var af elfenben og ibenholt, rigt smykket med guld og ædle stene. Gudeskikkelsen var af guld og elfenben i lighed med Athenes billedstøtte, og den havde en krans af kunstige oliegrene om sit hoved. I sin højre hånd bar den en kvindelig figur, som forestillede sejren, og i venstre holdt den et scepter. Alle vegne, hvor der var plads til det, var der billeder i ophøjet arbejde på tronen, på skammelen, som blev båret af guldløver, og på fodtrykket, som bar hele statuen.

Når man nu tænker sig dette kunstværk stående på et stort marmorgulv og med den mørkeblå himmel over sig, kan man nogenlunde tænke sig det indtryk, det måtte gøre på en andægtig besøgende.

Sagnet fortæller, at det heller ikke var mennesker alene, som fandt behag i billedet. - Efter at det var færdigt, gik mesteren nemlig ind foran det og bad til Zeus, tordenguden, om et tegn på hans tilfredshed. Da slog et lyn ned i gulvet netop på det sted, hvorfra statuen tog sig bedst ud.

Olympia lå i landskabet Elis, og fra dette landskab findes der mønter, som bærer et billede af Feidias's Zeus. Det er kun lille og giver en meget svag forestilling om kunstværkets skønhed og storhed.

Også dette underværk, hvis guld var så lokkende, blev ødelagt af goterne.

< Tilbage Til side 7 >