Bulldog Pudlen og Spidsen

Titel: Hvilken hund skal jeg vælge. Kategori: Fritid og sport 1925. Side 6 af 9 < Tilbage

Engelsk Bulldog. Denne englændernes nationalhund er så ganske noget for sig, at den ikke kan sammenlignes med andre hunde.
Boxer hund. Boxer, tysk race, med kuperet hale og ører, en god selskabs- og vagthund i byerne.
Puddel hund. Hvid Puddel, klippet med modens fordringer, på bagkroppen, benene, hvor der dog er levnet "manchetter", og i ansigtet. Den har fået lov til at beholde "overskæg", som mange også fjerner, da det samler snavs. Billedet viser en fin racepuddels elegante legemsbygning.

Af et bulldoglignende udseende er også den tyske Boxer, oftest gul eller gultigret, men den er langt mere bevægelig en den tunge engelske Bulldog. Hos denne er hverken øren eller hale kuperet, hvilket derimod er tilfældet hos Boxeren, der som følge deraf har opstående øren. Boxeren betegnes af tyskerne som den ideelle storstadshund. Den ses jævnlig på Københavns gader, ofte alene og klarende sig godt i færdselen.

Pudlen betegnes ofte som den klogeste af alle hunde, altså næst efter aberne som det klogeste af alle dyr, og der er få hunde, der går således op i deres herre som en Puddel. Med årene bliver den næsten så menneskelig i sit væsen, at man dårlig kan regne den for et dyr. Også i sin bygning er en fin racepuddel et ædelt dyr med en smækker, pointerlignende krop, men alt for ofte er det lavbenede, vantrevne eksemplarer, man ser. Hos de såkaldte Snorepudler danner hårene lange, snoede snore. På grund af deres tætte hårlag lider Pudlerne om sommeren meget af varmen, hvorfor de ofte "løveklippes". Foruden sorte har man hvide og brune Pudler.

Af noget lignende størrelse er Dalmantineren, hvid med en mængde runde sorte småpletter. Det er en smuk hund, men intelligensen er ikke fremtrædende. Den holder sig gerne til stalde og heste, man ser den derfor jævnlig optræde i omrejsende cirkus.

En ældgammel hundeform er Spidsen, der findes i en mængde racer. Stenalderfolket her i landet havde til at begynde med som deres eneste husdyr en lille spidslignende hund, hvis efterkommere - ganske vist med stærkt opblandet blod - vi måske træffer i de mange spidsagtige småkøtere, der bjæffer rundt om på landet. Som racehund er det især den pommerske Spids, der har vundet udbredelse. Dværgspidsen, den mindste af disse hunde, har vi omtalt, det er en udpræget luksushund. Som stuehund holdes derimod hyppigt den grå Spids (Ulvespidsen), den hvide Spids og ligeledes kan man se den sorte Spids. Disse hunde er mest kendt for deres store vagtsomhed. Norge og Sverige har sine indfødte spidshunderacer, der benyttes til jagt. I England har i de senere år den hvide Samojedespids vundet en del udbredelse. Det samme er tilfældet med Chow-Chow'en, en kraftig, ofte gulbrunlig Spids med et mørkt ansigtsudtryk, stammende fra Kina, hvor den holdes for at slagtes og - spises.

De egentlige jagthunde vil det være for vidtløftig at komme ind på, da der her jo stilles ganske særlige krav. Her skal blot nævnes de racer, der almindeligt holdes. Gravhunden er omtalt, Mynden må slet ikke bruges til jagt her i landet. Til at stå for fuglevildt bruges de korthårede racer, den engelske Pointer, den gule Herthapointer og den tyske Korthår. Den sidste - hvid og brun -, der også kan bruges som spor- og vandhund og har et kort søg, egner sig især for den, der har et mindre jagtdistrikt. Som langhårede stående fuglehunde anvendes den engelske Setter (hvid med gule eller sorte aftegn), den irske Setter (rød) og Gordon Setteren (sort med brune aftegn). Af og til ses den ruhårede tyske Griffon.

< Tilbage Til side 7 >