1. Jeanne d'Arc
2. Kætter i kirkens øjne, en farlig forbrydelse
3. Englands konge blev herre i Nord-Frankrig
4. Medlidenhed med Frankrigs sørgelige skæbne
5. Jeanne d'Arc kom til Chinon
6. Denne pige er sendt af Gud - Jeanne d'Arc
7. Orleans bliver befriet
8. Dersom jeg skal dø, vil jeg være lykkelig
9. Tilfangetagelsen den 23. maj 1430
10. Fængsel og forhør i Rouen
11. Jeanne d'Arc bliver henrettet den 30. maj 1431
Kætter i kirkens øjne, en farlig forbrydelse
Jeanne i Domrémy af Chapu.
Intet var i de tider en farligere forbrydelse end at være en kætter i kirkens øjne. Store syndere kunne nå magt og anseelse, ja selv høje kirkelige værdigheder. Men blev man mistænkt for den ringeste afvigelse fra kirkens lære, så hjalp det ikke, om man var renlivet som en helgen, man risikerede både tortur og døden på bålet.
Da kongedømmet havde fået en dyb betydning for de brede lag, fik kirken også her øverste myndighed ved at hævde, at ingen regent var ret konge uden at være salvet af kirken.
Frankrig fik dette at føle. Kirken havde ingen interesse i at støtte det gamle franske kongehus. Karl d. 6. havde været sindsyg i næsten hele sin regeringstid og hans efterfølger Karl d. 7., var en letfærdig og svag mand, der foretrak et lille provinsielt hofs fornøjelser for kronens byrde.
Derimod havde England en ung fyrste, Henrik d. 5., der var ret en kirkens mand.
Kirken støttede af alle kræfter Kong Henriks påståede arvekrav på Frankrigs krone. Efter det berømmelige slag ved Azincourt 1415 var han praktisk talt konge i hele Nord-Frankrig og blev støttet af mægtige partier i selve Frankrig, anført af Hertugen af Burgund, der var en halvgermansk stat.
Landet var således ikke alene i krig med den århundrede gamle arvefjende England, men også i vild borgerkrig. Pest og hungersnød fulgte krigens spor og bortrev hele egnens befolkning.
Sjælden i historiens løb har et land været i større vånde. Al redning synes umulig uden ved et mirakel.
Jeanne d'Arc reddede Frankrig.
Jeanne er født i 1412 i Domrémy i Lotringen på grænsen af Champagne.
Hun var af gammel fransk bondeslægt, der endda var fri odelsbønder (selvejende) under den franske krone. Men Lotringen hørte dengang sammen med Burglund, hvis hertug også havde besiddelser i det nuværende Belgien og Holland og som holdt med englænderne imod det gamle franske kongehus. Dengang, som nu, opstod der i grænseegne stærke karakterer og modige viljer.
Hun var det tredieældste barn i flokken i et efter forholdene ret velhavende bondehjem. Moderen havde været på pilgrimsrejse til Rom. Vi ved om Jeannes barndom, at hun helst sad hjemme hos sin moder og hjalp denne med at sy og spinde og blev dygtig i disse kvindelige sysler. Hun var bekendt i landsbyen for sin fromhed og for sin godhed imod dyr, og hun forstod at passe syge. Men nogen ordentlig skolegang fik hun ikke. Hun lærte aldrig at læse eller skrive.
< Tilbage Til side 3 >