Samarbejdet med professor Kristian Birkeland

Titel: Sam Eyde - Norsk Hydro. Kategori: Fremgang 1926. Side 5 af 10 < Tilbage

Olaf Kristian Bernhard Birkeland (1867-19917), som skaffede Eyde "Lynet" til at fremstille salpeter med. Han er endvidere berømt for sine undersøgelser over nordlyset og solpletterne. Han opstillede den hypotese, at nordlyset fremkaldes af katodestrålerne, som udgår fra solen og indsuges mod jordens magnetpoler, og solpletternes antal retter sig efter summen af planeternes tiltrækningskræfter, som er meget forskellige.

Mens Eyde eksperimenterede med at løse dette problem, førte tilfældet ham uventet sammen med en mand, der netop havde gjort en opfindelse, som han endnu ikke selv forstod betydningen af, men som, hvad der snart viste sig, overvandt alle vanskeligheder for Eyde. Manden var professor Kristian Birkeland.

De to mænd mødtes i et selskab hos statsminister Gunnar Knudsen, hvor de kom til at drøfte en række elektrokemiske spørgsmål, der interesserede dem begge meget. I samtalens løb kom Eyde da til at sige: "For øjeblikket interesserer jeg mig mest for at få fat i de allerstørste lyn, som overhovedet kan skaffes ned her på Jorden." Hvortil Birkeland svarede, som om det var den naturligste ting i verden: "Det kan jeg skaffe Dem. Slige lyn har jeg nemlig allerede." Og derpå forklarede han, hvorledes han en dag kort før, mens han eksperimenterede i sit laboratorium, havde opdaget en elektrisk gnistrække, som ikke lignede nogen, han før havde set, den gik hverken i lige linie eller i zigzag som et lyn, men i en halvrunding. Han var snart klar over, at det skyldtes en magnet, som trak gnistrækken over til den ene side i en bue. Forsøget var gjort med enkeltstrøm, og da han senere havde prøvet med vekselstrøm, trak magneten gnisterne til bege sider, så der dannedes en bred flammeskive lodret på kulspidsernes forbindelseslinie. Efter denne forklaring forstod Eyde, at han her sikkert havde de "lyn", der kunne hjælpe ham, og de besluttede allerede næste dag at foretage de første forsøg, der hurtigt lykkedes over forventning. Lysbuen frembragte en temperatur på 3-4000 grader, som muliggjorde kvælstoffets og iltens forening til kvælstofilte i langt større udstrækning end før, hvorved der kunne opstå en rentabel fabrikation af salpeter.

< Tilbage Til side 6 >