1. Sam Eyde - Norsk Hydro
2. Verdens forekomster af salpeter
3. Samuel Eyde - Født i Arendal, Norge 1866
4. Udnyttelsen af Norges vandkraft
5. Samarbejdet med professor Kristian Birkeland
6. De første forsøg på kvælstofforbrænding
7. Rjukan, Nordens mest moderne by
8. Sammenslutning af aktieselskaber
9. Kemiske storindustrier i Norge
10. Medarbejderne var ansatte til deres død
Samuel Eyde - Født i Arendal, Norge 1866
Samuel Eyde, der fra første færd har været sjælen i dette arbejde, er stadig generaldirektør for den kæmpemæssige virksomhed, og hans liv er ikke blot interessant, fordi det følger og viser den norske storindustris udvikling, men også fordi han kan være et lysende forbillede for den handlekraftige, fremadstræbende og viljestærke ungdom, han er den stoute, retliniede høvdingeskikkelse, som alle beundrer, som alle ærer.
Eyde, der tilhører en gammel anset norsk skibsrederslægt, er født d. 29. oktober 1866 i Arendal. Drengene fra denne by er kendt viden om som kække sømænd, og Eyde stod ikke tilbage for nogen, allerede som seksårig sejlede han sin egen båd, og et par år senere havde han med sine hænder rørt fløjknappen på stormasten af de fleste skibe, der hørte hjemme i Arendal. Som ganske lille purk kunne han rigge sin egen båd, og det varede ikke længe, før han også kunne bygge sin første kano, der blev efterfulgt af flere andre. Skolearbejdet interesserede ham derimod kun lidt, hele hans hu stod til søen, og hans far skaffede ham da plads som volontør på korvetten "Nornen", hvad der fik afgørende betydning for hans fremtid. Her lærte han nemlig en skare jævnaldrende kadetter at kende, som han fik respekt for og kom til at beundre, da de ikke havde mindre mod og eventyrlyst end ham, men tillige målbevidste og energiske stræbte at få så stor indsigt i deres arbejde og erhverve så mange kundskaber som muligt. Han lærte af dem, at livet kræver mere af sin mand, at han er den første i leg, den dristige på søen, der fordrer tillige, at han gør en alvorlig indsats for at blive en dygtig samfundsborger, og han bestemte derfor, at han ville i skole igen, når togtet var endt. Forældrene gik med glæde ind på hans plan, og han blev sendt til Kristiania, hvor han med stor flid kastede sig over studierne og blev student fra Gjertsens Skole i 1885, hvorpå han gennemgik officerskolen og blev officer i reserven. Derpå rejste han til Tyskland og studerede ingeniørvidenskab ved den tekniske højskole i Charlottenburg, bestod sin eksamen i 1891 med udmærkelse og vandt endog højskolens fortjenestmedalje for en prisopgave. "Jeg glemmer aldrig," har han selv siden udtalt, "min fars glæde, da han en påskemorgen løftede på servietten ved frokostbordet og fandt et etui med højskolens smukke medalje i, jeg havde holdt det hemmeligt for de gamle for ikke at skuffe dem, om det ikke skulle lykkes mig at vinde prisen." Dette træk og denne udtalelse er karakteristisk for Sam Eyde, han tænkte altid i første række på at glæde sine forældre.
Med særlig forkærlighed havde ved højskolen studeret teknisk mekanik og brobygning, og han fik kort efter eksamen lejlighed til at vise sin dygtighed, idet han blev ansat som ingeniør i Lübeck, og her byggede han den bekendte Mühlenbrücke, som er en meget stor hængebro, hvis konstruktion er af en ganske ny art. Byens trafikforhold skulle på dette tidspunkt også omlægges, Eyde kom til at beskæftige sig med både havne- og jernbaneanlæg og høstede mange erfaringer, der senere kom ham til stor nytte ved internationale konkurrencer.
< Tilbage Til side 4 >