1. Sam Eyde - Norsk Hydro
2. Verdens forekomster af salpeter
3. Samuel Eyde - Født i Arendal, Norge 1866
4. Udnyttelsen af Norges vandkraft
5. Samarbejdet med professor Kristian Birkeland
6. De første forsøg på kvælstofforbrænding
7. Rjukan, Nordens mest moderne by
8. Sammenslutning af aktieselskaber
9. Kemiske storindustrier i Norge
10. Medarbejderne var ansatte til deres død
Udnyttelsen af Norges vandkraft
Af vandmasserne ved Svælgfos udvindes 40.000 hestekræfter. Overalt ved kraftværkerne er der bygget mægtige bassiner, så man kan regulere vandtilførselen. Flere gange er der sket alvorlige dæmningsbrud, men Eydes dygtige ingeniører og arbejdere har formået at overvinde alle vanskeligheder.
I 1897 vandt Sam Eyde sammen med den kendte tyske ingeniør C.O. Gleim første præmie for en plan til omordning af Kristianias havne- og stationsforhold og i 1899 tredie præmie for byggeplan til Københavns nye centralbanegård ved store internationale konkurrencer, og de følgende år deltog han i anlæg og ombygning af havne og stationsbygninger rundt om i hele Skandi- navien, dog særlig i Stockholm, Gøteborg, Helsingborg og Malmø.
Skønt Eydes indsats ved disse kæmpe- foretagenders løsning var tilstrækkelig til at gøre hans navn udødeligt, så skulle hans livs hovedopgave dog blive en helt anden.
Udnyttelsen af Norges vandkraft var et problem, der havde beskæftiget ham meget allerede under opholdet i Tyskland, hvor han havde beundret den store kraftoverføring fra Laufen til Frankfurt. Efter sin hjemkomst undersøgte han spørgsmålet nærmere og fandt snart, at det ville være såre let at få vandkraften omdannet til nyttig energi, til elektricitet, hertil var der gode forbilleder rundt om i verden, men vanskeligere var det at afgøre, hvad den indvundne elektricitet skulle bruges til, da der ikke i hele landet fandtes nogen større industri, som kunne aftage elektrisk kraft i det omfang, der her ville blive tale om, og Norge var så tyndt befolket, at der ikke kunne afses mange mennesker til at skabe ny industri i kæmpeformat. Han vendte derfor - som vi tidligere har hørt - sin opmærksomhed mod kvælstofindustrien, mod salpeterfremstillingen og fandt snart, at grunden til at forsøgene ved Niagara faldt så uheldigt ud, lå i ovnenes konstruktion, de optog for små energimængder, hvorved anlægs- og driftudgifterne ikke kom til at stå i et rimeligt forhold til udbyttet. Der måtte konstrueres en ovn, som kunne omsætte mere energi, en ovn, der var mere besparende i driften.
< Tilbage Til side 5 >