Landbohøjskolen

Kategori: Fremgang. Udgivet 1925. Side 1 af 9.

Landbohøjskolens facade. Landbohøjskolens facade mod Bülowsvej. Bag denne bygning, der opførtes i 1892, og sammenbygget med den, ligger den oprindelige hovedbygning fra 1858, og bag denne atter andre bygninger, nye og gamle, en hel by med et myldrende liv af studerende.

Den instution, der populært kaldes Landbohøjskolen, har officielt et meget længere og mere højtideligt navn, "Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole" og bærer det for så vidt med rette, som den oprindelig inden den også blev en landboskole, var en veterinærskole. Da den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole åbnedes som undervisningsanstalt for dyrlæger, landmænd og landinspektører d. 24 august 1858, havde den kgl. Veterinærskole allerede bestået i mere end 80 år, idet den i sin tid var oprettet af lægen Peter Christian Abildgaard, som havde fået tilladelse til på egen bekostning at oprette en veterinærskole på Kristianshavn. Den åbnedes i St. Annægade 17. juli 1773 og havde sin plads her, til den i 1858 flyttedes til Bülowsvej, men allerede 3 år efter dens åbning havde Abildgaard fået skolen omdannet til en offentlig instution, idet staten afkøbte ham ejendommen og skolens fundats fik kongelig sanktion.

Tidligere havde landinspektørerne været eksamineret af en særlig eksamenskommission, og en tid have undervisningen fundet sted på Den Polytekniske Læreanstalt, til dels sammen med landbrugerne. Nu var altså de tre hovedstudieretninger samlet i den efter tegning af Bindesbøll opførte højskole. I 1863 kom havebrugerne og skovbrugerne til og endelig i 1921 mejeribruget, således at højskolen nu omfatter 6 studieretninger.

Tilgangen til højskolen har i årenes løb været jævnt stigende. I 1892 vedtoges betydelige udvidelser, og der opførtes en hel ny facade ud mod Bülowsvej efter tegning af arkitekt Gnudtzmann, og i de sidste år betydelige nybygninger ved arkitekterne Martin og Chr. Borch. Endvidere har skolen overtaget sygehjemmets tidligere ejendom på Rolighedsvej med tilhørende store have, den ejer den smukke forstbotaniske have i Charlottenlund og står i intimt forhold til forsøgslaboratoriet på Rolighedsvej og Serumanstalten på Bülowsvej. Haven omkring selve Landbohøjskolen, der er en af byens skønneste haver, spiller for skolen samme rolle som den botaniske have for universitetet.

For at kunne optages som studerende ved højskolen, må man være fyldt 16 år. For at kunne blive inskrevet som veterinær-, landinspektør- eller skovbrugsstuderende kræves enten studentereksamen eller alm. forberedelseseksamen med 3 fremmede sprog og et bestemt pointantal eller realeksamen plus en afgangseksamen, som afholdes ved højskolen. for at blive landbrugs, mejeribrugs- eller havebrugsstuderende kræves ingen eksamen, men man skal godtgøre at have erhvervet sig en nærmere bestemt praktisk uddannelse. Studietidens varighed er normalt for veterinærer 5½ år, hvoraf det sidste halve især anvendes til praktisk uddannelse, for landbrugere og mejeribrugere 2½ år, for havebrugere 2½ år, for landinspektører knap 5 år, hvoraf mindst 10 måneders praktisk uddannelse, og for skovbrugere 52/3 år, hvoraf 2 års ophold på danske skovdistrikter.

Til side 2 >