1. Landbohøjskolen
2. Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
3. Veterinærstudiet
4. Landbrugsstudiet
5. Landinspektørstudiet
6. Skovbrugsstudiet
7. Havebrugsstudiet
8. Mejeribrugsstudiet
9. Muligheder for mejeribrugs-kandidater
Veterinærstudiet
Mikroskopisal i den patologiske afdeling.
Sektionssalen.
Auditoriet tilhørende sektionssalen.
Veterinærstudiet, der er baseret på at give den studerende både en praktisk og teoretisk uddannelse, er inddelt i 3 hovedafsnit, 1., 2. og 3. del, den sidste igen i 2 afdelimger. Undervisningen er for hver enkelt del indskrænket til de fag, denne omfatter, dog med den undtagelse, at forelæsningen over anatomi allerede begynder på 1. dels andet halvår for så at fortsætte på 2. del. Den normale studietid på 5½ år kan undtagelsesvis, når der mødes med særlige forkundskaber, afkortes noget, men reglen vil dog være den, at tiden ikke er beregnet rigeligere, end at den studerende lige fra begyndelsen må lægge sig i selen, om den ikke skal overskrides.
Den studerende vil have vejledning nok i forelæsningerne, støttet af eksaminatorier og øvelser, så det som regel ikke vil være nødvendigt at benytte manduktion. Når denne benyttes, er det som oftest i anatomi, men også i dette fag, kan man, ved hjælp af den støtte, dissektion og studiesamling yder, føre studiet selvstændigt igennem.
Som omtalt kræves der mindre afgifter for forelæsninger, særlige øvelser og eksamen, men hertil kommer udgifter til bøger og instrumenter. Udgifterne for hele studiet kan sættes til ca. 7000 Kr.
Veterinæreksamen giver ret til at praktisere som dyrlæge i Danmark, hvis man har dansk indfødsret, hvis ikke, kræves der en særlig tilladelse fra Landbrugsministeriet. Eksamen giver som regel ikke ret til at praktisere i udlandet.
Veterinæreksamen giver adgang til nogle få statsstillinger, foruden stillinger ved veterinærskolen og serumlaboratoriet de få stillinger under veterinæradministrationen og ved hærens dyrlægekorps. Eksaminen medfører for øvrigt, at værnepligten kan aftjenes ved dyrlægekorpset, hvorved opnåes en kortere tjenestetid og en væsentlig del af denne som underdyrlæge, og denne tjeneste giver adgang til hærens stillinger som reservedyrlæger og til de faste dyrlægestillinger. Stillinger som statskonsulenter i husdyrbrug har hidtil væsentlig været beklædt af veterinærer, men fordring om denne eksamen stilles ikke.
Under de kommunale forvaltninger er der også nogle få stillinger som stadsdyrlæger eller dyrlæger ved kommunale slagtehuse, men oftest kræves det, at der ikke må forbindes privat praksis med dem. Lønnen er som regel efter kommunens første lønningsklasse, og stillinger ved slagtehuse giver hyppigt adgang til nogle sportler ved eksporteftersyn.
< Tilbage Til side 4 >