1. Hedeplantningen
2. Skovdyrkning på hedearealer
3. Frederik VI sætter gang i skovkulturen
4. Enrico Mylius Dalgas
5. Det danske Hedeselskab bliver stiftet i Århus
6. Istiden baner vejen for lynghederne
7. Jordbundsforholdene
8. Podsolering
9. Organismer i jorden
10. Træarter - rødgran og bjergfyr
11. Lyngen er svær at holde i skak
12. Hvilken træart skal man vælge ?
Organismer i jorden
Den Hannoveransk reolplov.
Det, der først og fremmest mangler i heden, er liv i jorden, et mylder af de organismer - bakterier, svampe, regnorme og mange andre levende væsener -, som holder stoffernes evige kredsløb i gang. Dannelsen af humuslaget skyldes netop for en stor del, at dette kredsløb er gået i stå. De midler, hvormed der atter kan sættes liv i omsætningen og kredsløbet, er for det første jordbearbejdning, så at den skarpe lagdeling bringes i uorden, for det andet udluftning af jorden, så at luftens ilt kan komme til at indvirke på de halvtrådne planterester i humusdækket, og for det tredje tilførsel af kalk eller kalkholdig jord - mergel - som kan ophæve den skadelige virkning af jordens sure væsker og derved gøre det muligt for en bakterieflora at finde tålelige livsvilkår.
Er heden først blevet behandlet gennem en årrække med dybtgående pløjninger og tilførsel af kalk eller mergel, frembyder den ret gode livsvilkår for en spæd trævegetation. Såsnart jordbearbejdningen ophører, ændrer kårene sig imidlertid hurtigt til det dårligere, og derfor må træerne, sålænge de ikke når sammen med deres grene og skygger over jorden, stadig hjælpes med en fortsat jordbearbejdning, der forhindrer lyngplanter og græsvækster i varigt at slå rod, og som samtidig opretholder de gode livsbetingelser for den stofomsættende bakterieflora.
Har træerne først vokset sig så store, at grenene danner et tæt skyggetæppe over jorden, kan de bedre selv bevare den rette jordbundstilstand, men end ikke dermed er bevoksningens fremtid som skov sikret, for vokser den på et af fladearealerne, kommer ret snart den dag, da næringsværdierne i den omsatte humus og i allaget er brugt op, og så går væksten i stå på de magre arealer, hvis udvaskede sand ikke i sig selv rummer næring nok til at fostre en skov af store træer, og dette er tilfældet på de fleste fladearealer, mens bakkeøernes lerblandede grus frembryder betydeligt bedre vækstvilkår.
< Tilbage Til side 10 >