1. Rederivirksomhed
2. Største indregistrerede flåde
3. Skoleskibet København
4. Kapital og rederivirksomhed
5. Fragtaftaler
6. Tidsbefragtning
7. De oversøiske markeder
8. Københavns havn og andre store havne
9. Strejker, ophobning af tonnage og rømning
10. Fragtpriser og kurssvingninger
Fragtpriser og kurssvingninger
Dampskibet "Dana" losser kul ved Det danske Kulkompagnis kaj i Frihavnen. Ved dampernes side ligger et par kulpramme. Bemærk de to dannebrogsmærker på skibssiden, neutralitetsmærker fra Verdenskrigens år, hvor vore kulbåde udførte en transport af stor betydning for vort hele erhvervsliv.
7000 tons a 40/- a Kr. 26.50: Kr. 370.000
7000 tons a 40/- a Kr. 22.50: Kr. 315.000
På dette tidspunkt sluttes en båd på 7000 tons fra Australien til Europa til en fragt af 40 shillings pr. ton, og rederen baserer forretningen på en kurs, som ligger lidt under dagskursen. - Fra det tidspunkt, forretningen afsluttes, og indtil fragten er betalbar, kan der med lethed gå 6 måneder eller længere tid, og på grundlag af de kurser, som var gældende i tidsrummet fra januar 1925 til juli måned samme år, udgør alene kursdifferencen (kurstabet) på en rejse som nævnt under billedet til højre:
Eksemplet viser således, at den endelige fragt er ikke mindre end 55.000 kroner lavere end oprindeligt beregnet. - At tabet derfor har været endnu større for de redere, der i januar måned 1925 sluttede deres både for time-charter for 12 måneder eller endnu længere tid siden, er indlysende, når at der ses hen til, at Sterling i begyndelsen af indeværende år betaltes med 19.60 danske Kroner mod kun ca. 18.55 i april 1926.
Nu er de store kurssvingningers tid forhåbentligt forbi, men i de nuværende vanskelige tider, har selv en mindre svingning sin betydning.
Rederivirksomhed er et alsidigt arbejde og interessant og lærerigt for dets udøvere. Det lægger beslag på sin mands fulde arbejdskraft og evner, og når det går godt, er det i normale tider en lønnende beskæftigelse såvel for reder som for aktionær, men det er ikke hvermands arbejde. De unge mennesker, der skal begynde kampen for tilværelsen og som ikke har særlige betingelser for en speciel profession, drages gerne af søen eller vil ind på et rederi- eller skibsmæglerkontor. Når arbejdsviljen, lysten og humøret er til stede, er søen, og hvad der har med denne at gøre, da også et arbejdsfelt, som er interessen og arbejdet værd. Det skader ikke at begynde som yngste mand om bord, tværtimod. De oplevelser, strabadser og erfaringer, som høstes der, kommer sin mand til gode senere, da det spiller en stor rolle for mennesker, at de i deres ungdom har fået lejlighed til at se sig om i verden, og erhverve udsyn og menneskekundskab. Særlig er det af betydning for de små nationers ungdom at komme ud i verden - ikke mures inde på et kontor fra 14-15 års alderen.
De fleste søfartsmænd, der har nået noget i livet, her på et eller andet tidspunkt færdedes i fremmede lande, og mangen gang endog gået for lud og koldt vand. Ikke alle kan blive storskibsreder eller kaptajn, men er man blot glad for sit arbejde og gør sit bedste, får man som regel det ud af tilværelsen, der er bedst for en selv, og de, som ikke når toppen, selv om de mener at have gjort sig fortjent dertil, må trøste sig med, at pligttro arbejde altid rummer glæde og velsignelse i sig selv.
(Forfatter: Oplyst som ES)< Tilbage