Søndag 16/2 2025.

Tidsbefragtning

Titel: Rederivirksomhed. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 6 af 10 < Tilbage

Frihavnen. Amerikanerbåden losser ved Frihavnens vestkaj. Kranerne svinger deres tunge last ind over platformen ved pakhusets første etage, mens kajen er fyldt med pakkasser.

Der kan også sluttes på timecharter-basis (tidsbefragtning), enten for en bestemt rejse eller over en bestemt periode, fra en måned og op til flere år. I sidste tilfælde betales den aftalte tidsfragt halv- eller helmånedsvis forud, og tidsbefragteren afholder alle udgifter med undtagelse af folkehyre, proviant, assurance af skibet og forskellige udgifter til tovværk, fersk vand etc. I den tid, et skib er under tidsbefragtning, har befragteren - inden for visse grænser - fri rådighed over skibet, og kan sende det hvor som helst og med hvad som helst last. Befragteren kan sætte en "Supercargo" (tillidsmand) om bord på skibet, benytte eget flag og eget skorstensmærke. - Kaptajnen får sine ordrer fra tidsbefragteren, men skal samtidig varetage sit rederis interesser, og denne dobbeltstilling kan til sine tider være ret vanskelig, men med god vilje og forståelse fra alle parter går det som regel godt. Tidsbefragtninger fritager rederiet for mange ubehagelige ricici, og fortjenesten kan lettere beregnes, men på den anden side lider et skib som regel mere overlast ved at gå i tidsbefragtning, da befragteren skal have det mest mulige ud af forretningen, og rejserne, indlastningen og udlosningen fremskyndes derfor til det yderste. Dette gælder især i amerikansk fart og på de korte strækninger, hvor der ved de mange kort på hinanden følgende ind- og udladninger i havn slides mere på skibet end ved selve sejladsen i rum sø.

Tidsbefragtning kan for så vidt udmærket sammenlignes med det fra landbruget velkendte forhold: forpagtning, omend her som regel er tale om udlejning af bedriften over et betydeligt længere tidsrum, end tilfældet er ved tidsbefragtning.

Foruden at kunne vide besked med de mere elementære begreber som certepartier og konnossementer, skal en reder være godt inde i geografien og kende de forskellige havnes særegenheder, såsom vandstand, besejlingsforhold, udgifter til lastning og losning, havneafgifter osv., hvilke udgifter kan være yderst varierede i de forskellige havne og lande. Selv om disse oplysninger for en stor del kan fås gennem håndbøger eller ved henvendelse til autoriteterne eller agenterne, er det alligevel erfaringen, det først og sidst kommer an på. Det gælder om at vide besked med al ting, følge med i offentliggørelser og aviserne og hellere spørge og undersøge for meget end for lidt.

De fleste markeder har deres sæson, og kendskabet hertil - i betragtning af, at der mange gange disponeres langt ind i fremtiden - lægger beslag på en reders fulde indsigt og arbejde. I vore nærmeste farvande er de tilgængelige oplysninger i vore dage så fuldkomne, at der kun skal agtpågivenhed til, men gælder det de mere fjernliggende markeder, skal der desuden instinkt, vovemod og erfaring til for at kunne disponere rigtigt.

< Tilbage  Til side 7 >