1. Rederivirksomhed
2. Største indregistrerede flåde
3. Skoleskibet København
4. Kapital og rederivirksomhed
5. Fragtaftaler
6. Tidsbefragtning
7. De oversøiske markeder
8. Københavns havn og andre store havne
9. Strejker, ophobning af tonnage og rømning
10. Fragtpriser og kurssvingninger
Kapital og rederivirksomhed
Marstal Havn ved vintertid.
Endnu den dag i dag er mangen kaptajn sin egen reder, men man er mere og mere gået over til aktieselskabsformen med en eller flere direktører og en bestyrelse.
De kapitaler, som er bundet i rederidrift, udgør en stor del af landets formue, og det siger sig selv, at kapitalen skal forrentes, skibene vedligeholdes osv. For at nå et hæderligt resultat må der arbejdes, og arbejdes hårdt. - Ingen chance må lades uprøvet, intet gå til spilde, og alle muligheder må tages i betragtning. - Konkurrencen på fragtmarkedet er nu hårdere og stærkere end nogen sinde. - Verdensomsætningen er langt under normal, og de forskellige landes ustabile valuta i forbindelse med pengeknapheden i så godt som alle lande er medvirkende årsager til at skabe forvirring og gøre alle forhånds beregninger ganske uholdbare. Det skal være en dygtig reder, som i disse tider får bedriften til at svare sig, og selv de dygtigste redere kan ikke hekse og bringe noget godt ud af noget dårligt. Der er så uendelig mange ting, der skal tages i betragtning. Ting som menigmand ikke har eller kan have forstand på, og det er oftest bagateller som vejer tungest i vægtskålen. Gode kaptajner, styrmænd og mandskab, folk som ved, hvad de har at gøre, og som kender deres pligt, er en reders bedste støtte. Det er håbløst at disponere et eller mange skibe, når de, der er sat til at passe på skib og ladning, ikke er agtpågivende, og en kaptajns dygtighed kommer lige så vel til sin ret, når skibet er i havn, som på søen.
Rederen tilrettelægger rejsen dvs. i første række: skaffer skibet en ladning at transportere for en nærmere aftalt fragtrate. - Når skibet således er befragtet for en rejse, må han arrangere lastnings- og losningsarbejdet billigst muligt, antage agenter (skibsmæglere) i laste- og lossehavnen til at varetage rederiets interesser, sørge for proviant og øvrige udstyr er i orden, ordne indkøb af kul til brug om bord (bunkers), osv.
Certeparti (charter-party) kaldes den kontrakt, der oprettes mellem befragteren, der som regel er afskiberen eller modtageren af ladningen, og bortfragteren dvs. rederen, og certepartiet fastsætter, på hvilken nærmere betingelser transporten finder sted. - Konnossementet (Bill of Lading) kaldes det dokument, hvorved kaptajnen kvitterer for ladningens modtagelse og erklærer at ville udlevere den til modtageren, som regel under henvisning til de i henhold til ceterparties aftalte betingelser.
Disse to dokumenter er de vigtigste for reder og kaptajn, men da der næsten er lige så mange slags ceterpartier og konnossementer, som der er arter af ladninger, er det nødvendigt at have et indgående kendskab til hvert enkelt dokument. I de store almindelige farter, såsom trælast fra Østersøen, Det Hvide Hav og Canada, kul fra England, korn fra Nord- og Syd-Amerika, Australien og Donau, sukker fra Cuba, oliekager gra Gulfen (Mexico Bugten), saltpeter fra Chile osv., benyttes i almindelighed anerkendte og vedtagne ceterpartier, da disse ikke rummer flere bestemmelser eller "faldgruper", end at de kan overses, og det gælder derfor i disse farter mere at komme overens om fragtraten end om betingelserne.
< Tilbage Til side 5 >