1. Rederivirksomhed
2. Største indregistrerede flåde
3. Skoleskibet København
4. Kapital og rederivirksomhed
5. Fragtaftaler
6. Tidsbefragtning
7. De oversøiske markeder
8. Københavns havn og andre store havne
9. Strejker, ophobning af tonnage og rømning
10. Fragtpriser og kurssvingninger
Fragtaftaler
Danmark var det første land der indførte dieselmotoren i skibsfarten, og vore konstruktioner af denne slags skibe beundres stadig verden over. Man ser her vort nyeste dieselmotorskib "Parkeston", der går i fast passager- og fragtfart i ruten Esbjerg-Parkeston. Dette smukt og praktisk indrettede fartøj har et deplacement af 38.000 tons.
Selvfølgelig skal der hver gang forhandles og ladningens sammensætning, laste- og lossetid, bestemmelsessted, kommissionen til befragter og agenter osv., men cetepartierne som helhed afviger ikke fra hverandre. At der opstår uover- ensstemmelser ved fortolkningen af selv de mest almindelige certepartier, siger sig selv, og det hænder ikke så sjældent, at forskellige landes retsvæsen har vidt forskellige opfattelser af det samme spørgsmål, men i de fleste tilfælde kan de to interesserede parter dog tale sig til rette.
Søfartsorganisationerne arbejder på at få indført ligelydende fragtdokumenter i de enkelte farter, og det er indlysende, at både reder og befragter i det lange løb vil være bedst tjent med ensartede dokumenter, men så vidt er vi ikke kommet endnu, og det bliver ike let at samle alles intereser under een hat. Når det drejer sig om private firmaers særegne certepartier - og dem er der mange af - må rederen være på sin post, og mangen reder er kommet galt afsted ved at stole på ord og løfter. Det hænder ofte, at disse certepartier, indeholder bestemmelser, som aldrig før har været på tale, og som en reder ikke kan anerkende, men er man først kommet ud for en "smart" befragter, der skyder alle hensyn og al moral til side, er man ilde faren.
Rederen kan ophæve fragtaftalen og lægger sag an mod befragteren for brud på aftale, eller han kan udføre rejsen og protestere mod de ikke aftalte punkter, for så senere - enten med det gode eller ved rettens hjælp - at forsøge på at få sin ret, men i begge tilfælde er resultatet tvivlsomt. Bor befragteren i et fremmed land, er det vanskeligt at få gennemført sin endog soleklare ret, og der kan gå år og dag, førend en proces føres til ende, og udgifterne ved en retssag overstiger gerne, hvad der står på spil. Dette ved befragteren og adskillige forsøger derfor ofte alle mulige kneb. Går det godt een gang, er de ikke bange for at gentage forsøget. Moral er desværre i alt for mange tilfælde et ukendt begreb. Det gælder mere om at få den øjeblikkelige ekstra-fortjeneste, og i mange lande tages der ofte mere hensyn til landets borgere end til ret og retfærdighed.
Det almindeligste er at slutte for en enkelt rejse, f.eks. kul fra England til danmark, trælast fra Østersøen til England eller fastlandet, eller korn, sukker eller stykgods osv., og rederiet afholder i sådanne tilfælde alle udgifter til skib og mandskab, betaler lastningen og losningen, havnepenge, lodsafgifter osv. - Eller der sluttes en enkelt rejse til en bestemt aftalt fragt pr. ton eller en samlet sum (lumpsumfragt) med lastning og losning for befragterens regning, eller på såkaldt "Net-Certeparti", hvor alle udgifter til lastning, losning, alle havnepenge, lodsafgifter, bugserassistance osv. fra det tidspunkt, skibet er på lastepladsen og til det er udlosset, afholdes befragteren. (Kul, olie, mandskabshyrer, proviant osv. er ikke indbefattet).
< Tilbage Til side 6 >