1. Hus-apoteket
2. Forbindinger og lignende
3. Brandsår
4. Salver og andre midler til udvortes brug
5. Mundvand og midler til gurgling
6. Hovedpinepulvere
7. Midler mod mave-tarmlidelser
8. Kronisk forstoppelse
9. Anden medicin
10. Børn og giftig medicin
11. Termometret - en naturlig del af husapoteket
Brandsår
Til hjemmet anskaffer man:
En mørkebrun flaske med glasprop, indeholdende 50 gram jodspiritus, der mærkes: Udvortes! Mere end et halvt år bør denne væske ikke opbevares.
30 gram borsyre, der opløses i en liter (=1 pot) kogende vand til borvand. Mærkes: Udvortes!
6 sterile indpakkede gazekompresser 10 x 20 cm. *
6 pakker sterilt, vandsugende vat á 20 gram. *
6 pakker sterielt, vanskyende vat á 30 gram. *
6 ikke sterile gazebind (3½ x 5 m).
2 ikke sterile, større gazebind.
Nogle ark Guttaperkapapir, der koges før brugen.
En stor rulle pladeformet, vandskyende vat (til store omslag).
Et stort stykke tyndt voksdug (til store omslag).
2 sterilt indpakkede Vismuth-brandbind.
1 pincet.
*) Indpakket i dobbelt lag papir og steriliseret ved varme.
En lille saks.
1 æske sikkerhedsnåle.
1 rulle Leuko-plaster (hæfteplaster).
Brandsår dækker man bedst med et Vismuth-Brandbind, dvs. et sterilt indpakket gazebind, der er overdrysset med et uopløseligt vismuthsalt. Derover lægges så vandskyende vat og et gazebind.
Til brug for den tilkaldte læge bør man for at undgå tidsspilde have et uskoldet vandfad med friskkogt vand, der eventuelt kan afkøles ved tilsætning af noget borvand, samt et andet udskoldet vandfad med noget sprit. Desuden bør man ved lægens ankomst have en kasserolle vand i kog, således at lægens instrumenter straks kan blive desinficeret.
Til at fastholde forbindinger på steder, hvor de let glider, kan det være nyttigt at have en rulle hæfteplaster, af hvilken man river et par strimler, der lægges på tværs over vattet og fæstnes til huden på begge sider af forbindingen. Det tidligere så yndede karbolvand bør derimod ikke finde plads i husapoteket, da det er et meget giftigt middel, der også kan skade huden på det forbundne sted.
De sterile forbindsstoffer ophører med at være sterile, så snart pakningen åbnes. Man bør derfor bortkaste, hvad der levnes af disse pakker, og ikke anvende resterne til det næste sår. En snavset forbinding er nærmest værre end ingen forbinding. Spindelvæv, grønne blade og lignende mærkelige husråd er direkte livsfarlige, idet man herved har al mulig chance for at tilføre såret ikke alene almindelige bakterier, men også stivkrampekim.
Intet tilfældigt opstået sår kan betragtes som bakteriefrit, hvorfor man bør afstå fra at lukke sådanne sår hermetisk med hæfteplaster eller Collodium, således at betændelsen lukkes inde og får mulighed for at brede sig.
< Tilbage Til side 4 >